Jeg sidder fast i det hele

brevkassespørgsmål

Jeg sidder fast i det hele

Kære charlotte Jeg er ikke sikker på at mit spørgsmål skal stilles her da min situation går ind under mange andre emner også. Men nu prøver jeg.... Jeg er en pige på 20 år som sidder i en fastklemt situation. Jeg skal ud og rejse om få dage og jeg skal være væk i 2 måneder. Nu sidder jeg så og har det frygteligt for jeg har opdaget at jeg slet ikke har lyst til at tage afsted. Men både familie og venner er helt oppe og køre (på en positiv måde) over at jeg skal ud og rejse. Efter jeg har opdaget jeg ikke vil afsted er jeg kommet til at tænke nærmere over mit liv. Hvorfor har jeg det som jeg har det? Har jeg spurgt mig selv. Jeg er 20 år og har allerede oplevet en del barske ting. Jeg bor i plejefamilie (som jeg holder meget af og alt fungere fint med dem) og det har jeg gjort siden jeg var helt lille fordi min mor var skizofren. Da jeg var ca 12 blev jeg udsat for en række seksuelle overgreb af min plejefarfar men jeg har valgt at tie om det da han er meget gammel nu og nok snart dør. Da jeg var 16 døde min biologiske mor. Og nu er min biologiske bedstemor, som jeg holdt meget af, også død her i januar 2010. Derudover har jeg problemer med at få veninder og jeg har forsøgt at flytte hjemmefra i 2008 efter gymnasiet og gå på universitetet, men jeg kom ud for en slem bilulykke og flyttede hjem til mine plejeforældre igen fordi jeg ikke kunne klare mig selv. Nu er jeg på benene igen men jeg bor stadig hos mine plejeforældre. Sidst men ikke mindst har jeg set en fyr de sidste 3 år men har holdt det hemmeligt for min familie. For han er på kontanthjælp og ikke særlig køn. Så alle vil bare synes han er for dårlig til mig. Så jeg har utrolig dårlig samvittighed over at holde ham skjult for han er en utrolig dejlig person og jeg er ret sikker på han og jeg kunne have en fremtid sammen. Men jeg skammer mig over at være styret af hvad alle andre synes. Så nu kommer mit spørgsmål. Min tvivl og min lyst til ikke at stige ombord på det fly fredag morgen. Kan det i virkeligheden skyldes at jeg ikke har fået bearbejdet min sorg? Jeg føler jeg har nogle enorme huller i mig selv. Og det føles bare helt forkert at rejse væk. Rejsen er betalt og mine plejeforældre er så søde og hjælper mig med alt og folk er meget glade på mine vegne. Men jeg er ikke glad. Med venlig hilsen Rodehovedet

Svar:

Hej Rodehovedet

Du har oplevet rigtigt mange barske ting i dine 20 år, og derfor tror jeg, at det er naturligt, at du føler at du har enorme huller i dig selv. Samtidig tror jeg også, at disse huller kan udfyldes gennem samtale med en psykolog eller en anden fagperson – hvor du kan få snakket om det du har været igennem. Gennem samtalerne tror jeg, at du vil lære mere om hvem du selv er og på den måde få en følelse af dig selv som en hel person.

Du er nu kommet i tvivl om, hvorvidt du egentlig har lyst til at komme ud og rejse. Jeg er ikke helt klar over, hvad det er for en rejse du skal på – men det lyder som en god rejse, som du på et tidspunkt har glædet dig til.

Jeg tror, at du delvis har ret i, at din manglende lyst til at stige ombord på flyveren kan skyldes ubearbejdet sorg. Når man i en periode skal undvære dem man holder af og det som føles trygt – så kan man blive meget følsom og derved komme til at tænke over sit liv - som du fortæller du gør nu. Du har fundet ud af, at du har meget uafklaret i dit liv, som du har behov for at få styr på. Det er en rigtig god opdagelse – men jeg kan godt forstå, at det er hårdt nu, hvor du skal væk i to måneder.

Som jeg skrev i starten er det er vigtigt, at du får snakket om alt det, som fylder i dit hoved – og gennem samtalerne få det bedre med dig selv, og mere styr på hvem du er.

Har du før været i kontakt med en psykolog? Eller har du måske en form for kontaktperson som kan hjælpe dig med at komme i kontakt med en psykolog? Hvis ikke synes jeg, at du skal spørger din plejefamilie, om de vil hjælpe dig med at finde en som du kan snakke med – en som kan hjælpe dig.

At lære dig selv at kende er et projekt som kræver tid, og selvsagt ikke noget du kan nå inden på fredag. Det du i stedet kan gøre er, at tænke over hvem du kan snakke med – eller hvem der kan hjælpe dig med at finde en som du kan snakke med når du kommer hjem fra din rejse. Hvis du ved, at du vil gøre noget aktivt når du kommer hjem fra din rejse, så kan du måske lidt bedre slappe af og nyde det?

Har du prøvet at snakke med din plejefamilie om, hvordan du har det med at skulle rejse? Det kan være at du får det lidt bedre med tanken, hvis du deler dine bekymringer med dem – og at I sammen snakker om, hvad du kan gøre når du kommer hjem.

Du kan også chatte med en rådgiver her i Cyberhus. Chatrådgivningen er åben mandage til torsdage kl. 14 – 19.

Jeg håber, at du får lagt en plan til når du kommer hjem fra rejsen – så du nu kan nyde at skulle ud og opleve noget nyt og spændende i de næste to måneder. Rejsen kan måske være det første skridt på vejen til at få styr på det, som fylder i hovedet – for netop ved at komme lidt væk hjemmefra, kan man lære sig selv bedre at kende.

Rigtig god rejse

Mange hilsner
Marianne