Problemer med forældre

brevkassespørgsmål

Problemer med forældre

brevkassespørgsmål af
Jlo
17 år
Oprettet 7 år 4 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 17 år.

mine forældre mener at jeg skal klare mig selv og det har de ment i mange år, og det vil sige at jeg skal sørge for min egen mad, og at jeg skal købe mit eget tøj, selvom jeg ingen penge har og ikke rigtig kan arbejde pga depression og problemer med mine knæ, så jeg må ikke overbelaste min krop for meget og det gjorde jeg på mit gamle arbejde fordi jeg skulle arbejde 10-11 timer af gangen, og det kunne jeg ikke holde til medmindre jeg gerne vil have knæskader i begge mine knæ. 

Mine forældre forstår ikke hvordan jeg har det og hvor svært det egentlig er at tjene mine egne penge, de forstår heller ikke at jeg har det svært i skolen, jeg har det svært med de lange dage og at være i skole fra kl 8 til 15 hver dag, så jeg droppede ud af gymnasiet men har tænkt mig at forsøge igen næste år. Men siden 8 klasse harket haft det svært i skolen pga jeg blev mobbet af elever og lærer fordi jeg blev hurtigere moden end de andre i min klasse og fordi jeg begyndte at ryge. 

min far er en meget egoistisk og nærrig person, han har aldrig købt en gave til mig, selv juleaften får jeg bare en pakke smøger som koster 44kr.. her til december skal hele min familie til Thailand og det er mine forældre, storesøster, hendes 2 børn og hendes mand, og min storebror.. Min far betaler for min mor og mine søsters børn, men han vil ikke have mig og min kæreste med og han vil ikke betale, og han siger vi selv skal finde ud af hvor vi skal bo imens de er dernede, og de skal være der i en måned.. Er det kun mig der kan se problemet i det eller? Jeg troede forældre skulle have ansvar for deres børn, men det har mine forældre dog aldrig gjort. 

Ligenu bor min kæreste hos mig og han kan godt se problemet og det kan hans mor også, altså mig og min kæreste får kun mad en gang om ugen, ellers skal vi selv betale, for min far vil ikke give nogen penge til mad.. Jeg har overvejet at gå til kommunen og se om jeg kunne få min egen lejlighed, men jeg fylder 18 snart også kan de jo ikke hjælpe mig mere.. Så jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre med mig selv.

Svar: 

Hej med dig 

Jeg kan godt forstå du er meget frustreret over din situation. Det er ikke rimeligt at du selv skal sørge for mad og tøj, så længe du er under 18 år. Der kan selvfølgelig være situationer hvor forældre har så få penge at det kan give god mening at de ældste børn prøver at hjælpe til, men det er ikke sådan jeg forstår din situation. Særligt ikke hvis dine forældre har midler til at rejse til Thailand en hel måned. 

Dine forældre har forsørgerpligt i forhold til alle deres børn. Det betyder at de har ansvar for at sikre at du har et sted at bo, at du får mad og har tøj, indtil du fylder 18 år.  Med andre ord, at du har alle de ting som er nødvendige for at man kan leve en normal hverdag. Ferier er ikke en del af det, så selv om jeg giver dig ret i at det virker helt vildt uretfærdigt at din far vil betale for din søster og hendes børn, men ikke dig, så er det ikke noget som din far som sådan er forpligtet til. 

Du kan sagtens henvende dig til kommunen og bede dem om hjælp. Både fordi du har krav på et række ting så længe du er under 18 som de kan og skal hjælpe dig med. Men også når du er fyldt 18 har kommunen mulighed for at hjælpe dig. Det kunne eksempelvis være at hjælpe dig med at finde en billig studiebolig. Det kan også være de kan hjælpe i forbindelse med din depression. Så jeg synes afgjort du skal tage kontakt til din kommune og høre hvilke muligheder du har. 

Mange hilsner
Kathrine

KathrineMNs billede
Kathrine har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program