Hej med dig,

Sikke et godt spørgsmål. Jeg vil rigtig gerne prøve at svare dig.

Men først vil jeg gerne slå fast, at det her ikke handler om, at du skal være en anden end den du er. Du er i orden akkurat som du er. Og folk skal respektere og elske dig for den du er - om det så er en knap så smilende og udadvendt type eller ej.

Når det så er sagt, så synes jeg, der ligger flere ting i det, du skriver. Det lyder nemlig som om, at du både er enig og uenig med dem, der kritiserer dig for at være for negativ.

Du skriver både, at du godt kan se, hvad de andre mener, når de siger, at det ville gå dig lidt bedre her i livet, hvis du så lidt lysere og mere positivt på tingene. Samtidig skriver du, at du faktisk ikke er sur, selvom din kæreste synes, du virker sådan.

Hvis vi starter med det første, så har de jo nok ret. Dem der kan finde ud af at se lyst på tingene og trække på skuldrene og grine af det hele, når der er lidt modgang, har det sikkert nemmere end dem, der har en tendens til at tage sorgerne på forskud og lader sig gå på, når tingene ikke lige flasker sig, som de skulle. Man bestemmer desværre ikke helt selv, hvilken type man er. Men jeg synes umiddelbart heller ikke, at den positive type altid er bedre end den negative type. Der er fordele og ulemper ved begge slags. Positive mennesker ser populært sagt løsninger frem for problemer og kommer sig hurtigere oven på et nederlag. Altså har de det lidt nemmere og er ofte lidt gladere. Negative mennesker har til gengæld nogle gange en større forståelse for, hvorfor tingene nogle gange går galt. Både for dem selv og for andre mennesker. Måske fordi de bruger lidt mere tid på at tænke over det. Altså er de nogle gange gode til at stoppe op og tænke over tingene og sætte sig ind i andres problemer.

Man kan lære noget af begge type mennesker. Hvis du er enig med dem, der siger, at du er for negativ, skal du måske prøve at lade dig inspirere af den anden type mennesker. Prøv at stoppe op og tænk over, hvorfor du nogle gange tænker negativt. Prøv så at trække på skuldrene og tænk over, hvad en mere positiv eller optimistisk type ville tænke. Det gælder alle slags situationer. Altså både i dagligdags overvejelser og andre mere usædvanlige, der måske handler om store beslutninger.

Det her med at stoppe op og tænke over, hvorfor man tænker, som man gør, er sværere end det lyder. Så det er en god idé at skrive sine tanker ned. Når du stopper op og tænker dig om, så prøv at skrive dine negative tanker ned på et stykke papir. På den måde kan du måske bedre se, at dine negative tanker og bekymringer i nogle tilfælde er overdrevne. Eller måske udtryk for en dårlig vane eller usikkerhed. Når du så har tænkt lidt over det, kan du prøve at formulere nogle mere positive og optimistiske tanker. Og igen skrive dem ned, kigge på dem og prøve at se, om den slags tanker ikke også kan føles naturlige eller rigtige for dig.

Jeg ved at det her med at skrive sine tanker ned kan virke lidt overdrevet eller lidt for alternativt. Men det er ret effektivt og noget, de fleste mennesker kunne have lidt gavn af at prøve.

Du skriver som sagt også, at din kæreste tit synes, du virker sur, men at du egentlig ikke er sur. Et andet sted skriver du også, at når du bare sidder normalt, så ser du måske lidt sur ud. Jeg ved ikke helt præcist, hvad du mener her, så jeg kan kun gætte. Er det fordi, du ikke smiler til folk, når du taler til dem? Hænger du med skuldrene? Snakker du lavt og i korte sætninger? Har du måske en lukket og afvisende kropsholdning, når du bare sidder for dig selv? Hvis du kan svare ja til nogle af de her ting, kan det være nogle af årsagerne til, at folk synes, du virker sur. Også selvom du egentlig ikke selv synes, du er det. Den her slags ting kan man prøve at ændre på. Man kan kigge folk i øjnene og smile, når man taler til dem. Man kan rette sig op og lade være med at dukke nakken og altså prøve at se, om man ikke kan komme til at ligne en, som andre er velkomne til at gå hen og snakke med.

Men hvis du kan svare ja til nogle af de her ting, så synes jeg også, at du skal prøve at spørge dig selv, hvorfor du måske er lidt trist udenpå. Er du faktisk også lidt trist indeni? Er der et eller andet, som du går og tumler med og tænker på, og som måske viser sig i dit kropssprog eller i dine negative tanker? Du skriver, at du har det godt i skolen, at du har rigtig mange venner og en kæreste gennem mange år. Men du skriver også, at du har mistet din mor og bor alene med din far. Måske er der noget her, du går og tænker på? Jeg ved, at du var meget lille, da du mistede din mor. Men at miste en forælder er altid et stort tab, og et tab man lever med hele livet.

Jeg synes, du skal prøve at snakke med dine veninder, din kæreste og din far om alle de her tanker, som det sætter i gang hos dig, at de bliver ved med at sige, at du er for negativ. Jeg synes ikke bare, at du skal gå med det selv.

Hvis du har brug for en anden voksen end eksempelvis din far til at tale med om alt det her, så er du også meget velkommen til at skrive til os i chatten. Den har åbent fra klokken 14-17 mandag til torsdag.

Jeg håber, at du kan bruger mine tanker og råd til noget.

Venlig hilsen, Trine