møgeksamen

brevkassespørgsmål

møgeksamen

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 14 år 4 måneder siden

Hej med jer.. Jeg ved ikke helt præcist hvorfor jeg skriver... Eller jo, det er fordi jeg er rigtig ked af det efter at have været til eksamen i dag. Jeg kan slet ikke glemme det og kan ikke engang sove pga det lige nu :( Problemet er, at det gik rigtig dårligt.. Jeg var lige ved at begynde at fræde under eksaminationen pga der var et spørgsmål fra censor som jeg ikke kunne svare på (han var i det hele taget ikke så rar - men dog var han heller ikke den værste censor jeg har oplevet!!) Jeg ved at det er min egen skyld, at det gik dårligt for jeg havde overhovedet ikke læst op, fordi min hjerne bare blokerede totalt hver gang jeg prøvede at læse eller oncentrere mig.. Så ja, nu skriver jeg til jer, fordi jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal gøre :'( de resterende eksaminer må ikke også gå sådan her... Miig

Svar: 

Hej Mig.

Det er bare rigtig øv, at du har haft en dårlig oplevelse til eksamen. Det er ikke rart, når man man ikke kan svare på spørgsmålene og er lige ved at græde under eksaminationen.

Du fortæller, at du ikke var godt nok forberedt, fordi du havde svært ved at koncentrere dig om at læse. Var der noget bestemt, som gjorde at det var svært for dig at læse? Måske noget som du var ked af eller kom til at tænke på? Hvis der er noget, som forhindrer dig i at læse, så er det vigtigt, at du finder ud af hvad det er, så det ikke forstyrrer dig til dine næste eksamner.

Nogle gange kan man godt have en enkelt dårlig eksamen, det betyder ikke nødvendigvis at de andre også bliver dårlige. Jeg synes dog, at du skal kigge for Cyberhus chatten, hvor du kan snakke med en rådgiver om, hvordan du skal klare de næste eksamner.

Mange hilsner

Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program