Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

For store tænder

brevkassespørgsmål

For store tænder

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 13 år 9 måneder siden

jeg har lidt store fortænder og vil høre hvad de negative bivirkninger kan være ved at få slebet dem ned så de passer til resten af tænderne?

Svar: 

 

HejTak for spørgsmålet. Det er svært at svare helt nøjagtigt på dit spørgsmål, fordi du ikke skriver så meget, så jeg kan danne mig et billede af for eksempel hvor og hvor meget, der skal slibes. Og er beslibningen for eksempel en del af en tandretningsbehandling eller det eneste, der skal gøres?Så jeg bliver nødt til at svare mere generelt og så vil jeg håbe, at du kan bruge svaret.Jeg kan starte med at fortælle dig, at tænderne er beregnet til, at du slider på dem. Tændernes yderste lag – emaljen – er 1-1½ mm tykt og meget hårdt. Det fungerer dermed som en slags ”slidlag” for tænderne. Du slider for eksempel på dine tænder, hver gang du spiser. Eller når du skærer tænder.Hvis din tandlæge sliber noget af det yderste lag, er der mindre slidlag tilbage. Du vil hurtigere kunne slide ind i det inderste lag, som er blødere. Derefter vil tanden blive hurtigere slidt.Hvis du kun får slebet på de to fortænder og du ikke får slebet særligt meget af, er det ikke sikkert, det kommer til at betyde noget.Hvis din tandlæge sliber meget af bliver tanden ”følsom”, hvor der er slebet på den. Tandens nerve vil kunne mærke berøring (når du bider og børster tænder), varmt, koldt, surt og sødt. De fleste beskriver fornemmelsen som ”isninger” i tanden. Det kan være små lette ”stød” eller gøre rigtig ondt. Følsomheden vil normalt langsomt forsvinde igen.Slibning af fortænderne vil ændre på tændernes form. De kommer til at se anderledes ud. Det kan godt være de kommer til at passe bedre i længden, men hvis der slibes meget af, vil de komme til at se bredere ud. Hvis din tandlæge sliber af tændernes sider, bliver der mellemrum til nabotænderne.Din emalje har også en anden funktion: den er så hård, at det tager lang tid for bakterierne i din mund at lave et hul. Hvis du er een af dem, der ikke dannere huller, betyder det ikke noget. Hvis du er een af dem, der ofte får huller i dine tænder, kan slibning betyde, at du hurtigere får huller der, hvor der er slebet. Jeg kan ikke sådan lige sige, præcis hvad der sker for dig. Det kommer an på hvor der skal slibes, hvor meget der skal slibes og altså om du i forvejen er aktiv med at danne huller.Hvis du fortryder slibningen, kan tænderne ikke gøres som de var før. Der kan selvfølgelig bygges plast på eller laves kroner. I begge tilfælde koster det mange tusind kroner. Og reparationerne skal laves om jævnligt resten af livet.Jeg tænker, at du skal tænke dig godt om. Og som en del af det snakke grundigt med din tandlæge. Du kan jo for eksempel spørge om det, jeg har skrevet til dig.Held og lykke med overvejelserne og behandlingen.Niels Hansen, tandlæge

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program