Hvordan bruges en kondom

brevkassespørgsmål

Hvordan bruges en kondom

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 14 år 5 måneder siden

Altså, det er fordi, jeg ved ikke hvordan man brugr en kondom og altså hvis jeg bruger den forkert og sætter den forkert på min pik. er jeg bbange for at jeg gøre pigen gravid. Hvordan bruger man en kondom og sætter den på. Ville ogs vide hvordan man knepper med kondomen og om hvordan pigen ikke bliver gravid, men mest hvordan man brugr en kondom. Please skriv det i et rigtigt langt roman, altså så jeg får noget ud af det. er nemlig bange for at jeg får min kæreste til at få børn.

Svar: 

Hej med dig.

Det er super fedt at du gerne vil vide præcist hvordan du sætter et kondom på - det viser at du vil passe på dig selv og din kæreste og det er godt. Jeg vil gerne svare dig på dit spørgsmål, men inden jeg svarer, vil jeg gerne lige fortælle dig noget.

Det er sådan, at der er en lov, som siger at man ikke må have sex, når man er under 15 år. Loven er lavet for at beskytte unge under 15. Når man er under 15 så er ens følelser og ens krop ikke helt udviklet og derfor kan man komme til at gøre noget man fortryder eller måske bliver pigen gravid - og den slags ansvar er man ikke klar til, når man ikke er ældre. Jeg synes i skal vente lidt med at have sex og så bruge ventetiden på at lære hinanden godt at kende, nusse og kæle.

Men jeg vil svare dig på hvordan man sætter et kondom rigtigt på, det er der sikkert en masse andre drenge og piger, som også gerne vil vide. Jeg forklarer det i punktform her og så laver jeg et link til en lille video om det samme - den er rigtig god, så kig begge dele godt igennem.

Sådan tager man et kondom på:

  1. Pigen eller drengen kan sætte kondom på.
  2. Kondomet skal tages forsigtigt ud af den lille pakke, så det ikke bliver revet i med negle.
  3. Når kondomet er ude, så kig lige på det engang og find ud af hvilken vej det skal rulles ud (Tag og kig på et kondom og øv dig selvom du ikke lige står og skal have sex, så ved du hvordan det ser ud.)
  4. Der er en slags "tut" for enden af kondomet, den skal du holde på med et par fingre, sådan at der ikke kommer luft ind, når du sætter det på.
  5. Sæt kondomet på den stive pik og begynd at rulle det helt ned til roden.
  6. Hvis ikke du synes det sidder ordentligt eller der er luft i, så prøv igen med et nyt.
  7. Når kondomet er på, så kan du have sikker sex, du beskytter dig selv og din kæreste mod kønssygdomme og mod graviditet.
  8. Med kondomet kan i have sex som i vil. Hvis du føler dig bekymret, så tjek engang imellem om kondomet sidder som det skal.
  9. Når du trækker dig ud af pigen, så sæt din hånd om kondomet, sådan at du trækker hele kondomet med ud.
  10. Så kan du rulle kondomet af, lave en lille knude på det - så sæden ikke siver ud også smide det i skraldespanden.

Tjek kondom-videoen ved at trykke her.

Det er altid en rigtig god ide at bruge kondom og have kondomer på sig. Kondomet beskytter nemlig dig og din kæreste mod kønssygdomme og graviditet. Du skal finde ud af hvilken størrelse kondom du skal bruge - der er ikke andet for end at prøve sig frem - øvelse gør mester.

For lige at svare på hvordan drengen ikke gør pigen gravid, så er det kun ved at man beskytter sig, sådan at der ikke kommer sæd op i pigens skede og hendes æg ikke bliver befrugtet. Man kan beskytte sig på mange måder. Du kan læse mere om det under prævention ved at trykke her.

Håber du kan bruge svaret.

Ha´en dejlig sommer.

KH. Bibi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program