graviid?

brevkassespørgsmål

graviid?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 14 år 5 måneder siden

Hej jeg jeg en dreng på 17år jeg vil gerne vide om min kæreste er blivet gravid. vi har brugt kondomer i være samleje, vi har haft og tjekket nogen gange, om der var hul i kondomen, men det har der ikke. vi har ikke kunne mærke vis kondomen sprang. jeg er blivet bange for om hun er blivet gravid siden hun havde, 2 dage ømme bryster som var sket for nogen uger siden, og hendes menstration ikke er kommet som det skulle. der er gået 9 dage og hun har ikke fået sit menstration. tror du mit kæreste er gravid?? kan hun godt bliv gravid selv om man bruger kondom??

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå du bliver bekymret for om din kæreste kan være blevet gravid - det er helt naturligt at tænke sådan, når man nu forsøger at passe godt på, for at det netop ikke skal ske.

Jeg kan starte med at sige, at jeg tror ikke din kæreste er blevet gravid - når i har brugt kondom. Jeg vil gerne forklare hvorfor.

Du fortæller at i har brugt kondom hver gang og at i ikke har kunne mærke hvis kondomet sprang. Hvis kondomet sprang - så tror jeg du ville vide det, når du tager kondomet af, så vil i kunne se at det er gået i stykker. Det virker som om i er meget opmærksomme og det er rigtig godt. Din kæreste kan ikke blive gravid, når i bruger kondom og hvis ikke kondomet ved et uheld er gået i stykker eller er røget af.

Det er sådan at piger sagtens kan få ømme bryster og deres menstruation kan opføre sig uregelmæssigt - uden at det betyder de er blevet gravide. Ømme bryster kan være på grund af ægløsning - det er helt naturligt. Udeblivelse eller forsinkelse af menstruation kan faktisk ske, fordi man kan få bange anelser om at man er blevet gravid, men det kan også bare være en helt naturlig ting, fordi kvindekroppen reagerer hormonelt.

Først og fremmest har i nok lige brug for at få bekræftet at din kæreste ikke er gravid. Jeg synes i skal gå på apoteket og købe en graviditetstest ( man kan også købes graviditetstest i Netto, 711 og i mange andre varehuse og butikker). Testen kan bruges allerede den første dag hvor menstruationen udebliver. Din kæreste kan også gå til sin læge og få lavet en graviditets test der og få en snak om hvad der sker med hendes krop, når den reagerer som den gør.

Jeg håber du kan bruge mit svar til dig og at i ikke skal gå rundt med nervøse tanker længere.

KH. Bibi

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program