Hej Cille.

Det gør mig så ondt at høre, at du har mistet din søster. Det må virkelig være barskt for dig! At du har mistet din enæggede tvilling må være så svært - for der må have været et helt specielt bånd mellem jer to - I var en del af hinanden på en måde, som vi andre aldrig helt vil kunne forstå. 

Det er virkelig et smukt digt, som du har skrevet til din søster - det berørte mig meget, for det viser hvor meget hun betød for dig, og at du kunne se den smerte hun gik rundt med.
Måske vil det være godt for dig, hvis du på en måde kan læse det for din søster? Måske kan du sætte dig på hendes seng og læse det for hende - eller hvis hun har et gravsted, kan du måske lægge det til hende der. Jeg har snakket med andre som faktisk synes, at det var rart at få lov til at læse brevet op til den som de havde mistet. For selvom det kan være rigtig svært og du sikkert vil græde rigtig meget - så kan det måske give dig en fornemmelse af, at du får sagt farvel til hende - og dit digt viser hende, at du faktisk forstod hende!
Det er dog kun et forslag - og du synes det virker mærkeligt eller ikke er noget for dig, så skal du selvfølgelig ikke gøre det.

Det er så tragisk, at din søster begik selvmord - men det er vigtigt at du husker på, at hun var meget syg, og at det derfor på ingen måde kan være din skyld! At hun kvalte sig i den pose, som du havde givet hende var et rent tilfælde. Hun har været i en desperat situation, som hun ikke længere kunne overskue, og så valgte hun desværre selvmord. Hvis hun ikke havde haft posen, ville hun havde fundet en anden måde at gøre det på! så det er PÅ INGEN MÅDE DIN SKYLD! I stedet for skal du huske på, at da hun døde, havde hun lige fået de bukser hun så gerne ville have - og dem havde du købt til hende. så selvom hun måske havde svært ved at vise det, så er jeg sikker på, at du - hendes søster gjorde hende glad og fik hende til at føle sig elsket. 

Selvmord kan være svært at forstå - og det kan gøre én både vred og ked af det... for det virker så meningsløst. Du fortæller, at din søster fik rigtig meget hjælp, men desværre kunne det ikke redde hende. Det er en rigtig trist historie, og jeg kan godt forstå, hvis det nogle gange kan gøre dig modløs. Du skriver at du nogle gange overvejer om du skal bliver her eller komme til hende, hvor din plads egentlig er.

Jeg er klar over at en stor del af dig mangler nu, hvor hun ikke længere er hos dig. Men jeg er sikker på, at hvis du kunne spørger hende, så vil hun sige, at du skal blive her, for hun ønsker på ingen måde, at du skal dø! Hun vil ønske, at du lever dit liv som en glad pige- og opleve alt det hun ikke nåede. Måske kan det hjælpe dig, hvis du tænker på, at hun altid vil være en del af dig både genetisk og som et minde tæt ved dit hjerte  - og derfor kan du ved at leve dit liv vise hende, hvor sjovt og dejligt man kan have det. Og det er jeg sikker på, at hun ønsker for dig. Når du så om mange år bliver gammel og grå og skal forenes med hende, så har I rigtig mange ting at snakke om, for du skal fortælle hende om, hvordan det var at vokse op, blive voksen, få uddannnelse og arbejde, kørekort, få børn, børnebørn og oldebørn og spise fårehjerne i Frankring som du troede var kødsovs. På den måde, kan hun igennem dig få alle de oplevelser, som hun ikke nåede mens hun var her. 

Det er rigtig hårdt at miste en man holder af. Og nogle gange kan det bare virke helt uoverskueligt - men efter alle tårene vil der blive plads til glæde igen, hvor dig og din mor vil kunne mindes din søster og grine. Men det kræver tid og man skal arbejde med sig selv og mindet før man når dertil. Jeg er i tvivl om, hvorvidt I som familie har fået hjælp til at komme videre efter din søster død? Jeg tror, at det vil være godt, hvis du enten kom i en sorggruppe eller fik samtaler hos en psykolog (hvis du ikke allerede har fået det). Din læge kan sætte dig i forbindelse med en psykolog. Det er vigtigt, at du får snakket om, hvordan du har det med tabet af din søster.

Hvis du har brug for at snakke mere eller spørgsmål om, hvordan du kan få den hjæp som du har brug for, er du altid velkommen til at kigge forbi Chatrådgivningen her i Cyberhus. Den er åben mandag til torsdag kl. 14-19.

Jeg ved, at du med tiden vil få det bedre, men det er rigtig hårdt når man står midt i det! Jeg ved,at det kan være svært - men det er vigtigt, at du får sat ord på dine tanker og følelser, får man får det tit bedre, når man først har sagt det højt.  

Hold ud - jeg lover dig, at det bliver nemmere!

De varmeste tanker
Marianne