Interwebs ..

brevkassespørgsmål

Interwebs ..

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 14 år 1 måned siden

Hej Cyberhus, Jeg er en fyr på 16 som har nogle spørgsmål ang lov. Jeg er lidt nervøs for at skrive her, så skriver det over en Proxy med Proxy IP på et inkognito Vindue for at jeg ikke bliver fundet. Mit spørgsmål ; Jeg har chattet siden jeg var 15 år ofte ' frækt ' med piger i alderen 14 - 16 der var nogle gange webcam involveret, Jeg har fundet ud af at den chat jeg fandt pigerne på de gemte alt information ang vores samtale, og hvad vi har skrevet til hinanden inden vi gik på MSN, Den side jeg blev smidt ud fra har jeg skrevet en email til hvor jeg sagde noget med at jeg ville lave DDoS på deres server hvis jeg ikk fik at vide hvorfor jeg blev smidt ud. Han sagde at hvis jeg kom med den trussel igen så ville han melde mig til politiet, men jeg kan ikke DDoS jeg er jo 16, men mit spørgsmål er ; Kan jeg blive meldt til politiet for det med frække chat? ( Det skal sige jeg har Depression og Social angst så derfor kan jeg ikke gå udenfor som normale og opsøge det, derfor er det befriende med nettet, det er meget rart at vide man ikke skriver med en robot nogen gange.. ) Hvis jeg bliver meldt til politiet og det jeg har gjort er ulovligt.. Kommer jeg så i fængsel eller andet.. ? Og hvis jeg gør hvad sker der så? - Det her spørgsmål holder mig vågen 24/7 og har det ultra dårligt med det.. Vær sød at forklarer mig mine rettigheder og loven derved ang det her.. Please.. - Anonymous

Svar: 

Hej med dig..

Du behøver ikke at være usikker på din sikkerhed når du skriver til Cyberhus, og du behøver ikke at skrive over en proxy :)

Det er godt du skriver herind, når du er nervøs og tænker meget på det her med straf og fængsel. Og jeg kan godt forstå, at du er lidt usikker på det hele og det er ikke rart at komme til at træde nogen over tæerne og blive smidt ud af en hjemmeside. Jeg kan også forestille mig, at du har været sur og frustreret siden du truede med at hacke den hjemmeside.

Når man bruger meget tid på nettet kan man godt komme til at gøre ting, som ikke alle synes er ok, og sådan er det. Men så er det vigtigt at man lærer af det og på den måde undgår at gøre det samme i fremtiden og det gælder også for dig. Nå, men nu til dine spørgsmål...

Du fortæller, at du har truet den her hjemmeside med at lave en DDoS på deres server hvis du ikke fik at vide hvorfor du blev smidt ud. Du får så at vide, at hvis du truede med det igen, så ville du blive meldt til politet.

Og nu er du bange for hvad der ville ske, hvis du bliver meldt til politiet og det kan jeg da godt forstå du tænker på og det er godt du spørger.

Du har truet nogle mennesker om at hacke sig ind på en hjemmeside og det er ulovligt. Det er både ulovligt at true og hacke. Du er fyldt 15 år og derfor kan du blive straffet. Jeg kan ikke udtale mig om hvilken straf du ville få hvis du truede om det igen, fordi det bestemmer politiet og dommeren. Men du vil kunne blive straffet med en bøde, eller en fængselsstraf.

Derfor er det vigtigt at du ikke truer nogen på den måde igen. Ud fra det du har fortalt mig, synes jeg ikke du skal være bekymret, fordi ham manden har givet dig en chance til. Men du skal lære af det og lade være med at true andre mennesker igen.

Jeg vil gerne lige skrive lidt til dig, omkring det her med at chatte frækt med andre på nettet.

Når man skriver frækt med andre unge kan man let komme til at overtræde andres grænser. Du fortæller at du er blevet smidt ud fra en chatsted og derfor tror jeg, at du er kommet til at træde en eller flere piger/drenge over tæerne.

Det er okay at chatte frækt, men det er meget vigtigt at du chatter med piger der er jævnaldrene og over 15 år, og at de siger ok til også at vil chatte frækt. Så husk at aftale det med pigerne først, og acceptere hvis de ikke har lyst til at chatte frækt. På den måde er du sikker på ikke at støde nogen.

Hvis du har chattet frækt med piger som ikke selv har sagt at det er okay er det ulovligt og er strafbart, hedder blufærdighedskrænkelse og/eller seksuelle overgreb. Straffen bliver ekstra hård, hvis pigen er under 15 år.

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget og at du bruger de erfaringer du har fået her, så du kan bruge nettet til en masse gode ting, uden at støde nogen andre og selv komme i problemer.

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program