Stepmaskine god til vægttab ??

brevkassespørgsmål

Stepmaskine god til vægttab ??

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 14 år 3 måneder siden

Hej Brevkasse. jeg har skrevet ind før. men har nu lige et spørgsmål til. Jeg er 161 cm høj og vejer 63-64kg. Jeg er egentlig tilfreds nok med min vægt, det er bare lige balderne og lårene og maven som jeg gerne vil prøve og tabe mig på - eller gøre fladere og mindre ;) 2 gange om ugen spiller jeg fodbold ( 1* 1 times kamp og 1 * 1,5 times træning) og Jeg har en stepmaskine som jeg bruger 4 gange om ugen af 35 min. varighed hvorefter jeg altid laver lidt mavebøjninger/armbøjninger og vægttræner ( 5 kilos vægte) hvor jeg ligger på ryggen løfter dem op i vejret. Ud over det har jeg lige anskaffet mig nogle elastikbånd, til at træne mine ben. Er det muligt at tabe sig ( måske ikke vægtmæssigt men omfangsmæssigt) ved hjælp af det jeg gør indtil nu? og så kunne jeg godt tænke mig at høre om stepmaskinen er en god træningsform? nu da jeg ikke vil løbe pga. årstiden. Det er for svært at gå udenfor efter en lang dag i skole/på arbejde. Jeg spiser rimeligt sys jeg :) spiser lidt slik i løbet af ugen ( i weekenden) og ellers prøver jeg at spise godt med rugbrød og frugt og grønt, og synder jo også lidt indiemllem ;) Håber I kan fortælle mig lidt om hvad I sys om min træningsplan? og så et sidste spørgsmål - mit arbejde er at gøre rent en gang om ugen af 3-4 timer ( støvsugning, gulvvask, aftørring af skab m.m skrubbe gulv osv. ) - tæller det med som daglig motion? Håber I kan svare mig snarrest.

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit spørgmål. Det er jo lidt bredt, så lad os starte hvor det er logisk.

Det med at tabe sig er i teorien enkelt nok. Alt hvad man putter ind i kroppen bliver omsat til energi og energi bliver, hvis ikke man bruger samme eller større mængder end de man indtager, lagret som fedt.

Dvs. at input skal være mindre end output eller at output skal være større end input:

Når det så er sagt skal jeg lige tilføje, at man ikke selv kan påvirke hvilke depoter der skal tæres på når man vil slanke sig. Dvs. at du ikke kan være sikker på at et vægttab vil gøre dig slankere lige netop i mave-balle-lår området.

Nå, input: du har gjort dig nogle fornuftige overvejelser og ved jo godt selv hvornår du synder. Hvis ikke du synes du taber dig rigeligt, er det det første du skal sortere helt fra. Med din vægt, som i virkeligheden ligger indenfor normal niveauet, er det vigtigt at huske at spise varieret.

Output: jeg synes din træningsplan lyder rigtig fin. Al fysisk aktivitet tæller; også støvsugning, rengøring mm. Stepmaskinen er så vidt jeg ved udmærket. Det handler jo om at få pulsen op når det er vægttab man er ude efter. Samtidig synes jeg, det er fint du supplerer med muskelstyrkende øvelser - det giver et fint resultat i sidste ende.

Held og lykke med det.

Mange hilsener

Susanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program