Til david. (DET HASTER!)
Til david. (DET HASTER!)
Hej. jeg er en pige på som sagt 11 år, og jeg har fået tilbudt at komme på et opholdsted, nær min skole. Jeg har set opholdstedet og det ser da også o.k ud. men jeg bliver bare ved og ved med at sammen ligne det med et andet opholdsted på langeland og min sagsbehandler siger at de hellere vil have jeg kommer et sted hen nær min skole fordi hvis jeg skal på langeland skal jeg også skifte skole. jeg vil bare rigtig rigtig gerne hen på det der på langeland men jeg har ikke været der, jeg bor selv på sjælland så der er rigtig lang vej. men jeg har set billeder af det og læst meget om det. min sagsbehandler siger (sådan lyder det altså for mig) at: jeg kan komme på opholdstedet nær skolen, og hvis jeg ikke vil det skal jeg i plejefamilie. jmen hvorfor giver de ikke det på langeland en chance? :( jeg har set det der nær min skole idag og hvorfor det kun er o.k det er fordi de ikke har dyr o.l men det har de på det på langeland! imorgen ringer min sagsbehandler og spørger mig hvordan min "mavefornemmelse" er. så jeg skal nok ikke give svar imorgen men jeg syntes allievel sagen haster! jeg har nemlig ventet i 7 måneder på kommunen men det er en anden historie... undskyld hvis jeg skriver meget men nu til mit andet spørsmål... de sagde der på opholdstedet idag, at hvis jeg flyttede ind kunne jeg ikke flytte ud, medmindre det var et yderst nødstilfælde. og det kan jeg virklig ikke lide!! så lige for at du kan huske det for ellers er det jo ret forvirrende.. altså: Jeg vil gerne på et sted på langeland men min sagsbehandler vil have jeg skal gå på min gamle skole (fordi det var en god skole) og bo på et evt. midlertidigt opholdsted indtil jeg evt. flytter hjem igen. problemet er at 1. når først jeg er flyttet ind kan jeg ikke bare flytte ud igen hvis ikke jeg kan lide at være der, og hvis jeg ikke kan lide at være der og ikke har mulighed for at komme væk stikker jeg sikkert af eller sådan noget. langeland ligger jo et pænt stykke væk, og min sagsbehandler siger også at de kun sender børn der hen hvis det er en permanent opholdelse. og de regner (åbenbart?!) med at jeg flytter hjem igen hvad jeg overhovede ikke tror! men hvad skal jeg egentlig gøre/sige til hende min sagsbehandler? jeg føler jeg slår mod en dyne... håber du kan hjælpe mig hurtigt, for jeg er virklig nede og aner ikke hvad jeg skal gøre! Hilsen oferede.
Hej med dig.
Vil starte med at du ikke skal undskylde for at skrive for meget. Det er jo det vi er her for. :o)
Det lyder som du om er meget splittet i dine ønsker, og at din store drøm ville være at komme på det opholdsted på langeland. Men kommunen vil ikke give dig lov eller betale for det.
Der kan være mange grunde til at kommunen siger at det på langeland ikke er en mulighed. (Økonomi, behandlingsmetoder, plads, målgruppe og samarbejde) - Det behøver ikke have noget med dit ønske at gøre.
Det med at du er bange for at blive anbragt fordi de har sagt at kun i yderste tilfælde kan fraflytte igen. Jeg vil sige det hører jeg tit at der er rigtig mange opholdsteder som fortæller deres unge, men ikke for at skræmme dem, men for at fortælle dem at I faktisk er ønsket og at vi passer på jer. Det er ikke fordi du bliver buret inde og ikke kan flygte. Hvis du er nervøs for din anbringelse er det meget vigtigt at du finder en voksen på opholdstedet som du føler du kan tale med om netop det. Det bedste du kan gøre er ret hurtigt at finde en fortrolig voksen som du netop kan bruge når det bliver svært. fortælle dine ønsker og drømme. Dele opture og nedture med.
Jeg syntes det lyder som en rigtig god idé du bliver på din nuværende skole, da det godt kan være svært at fjerne hele sin omgangskreds. Både venner, familie og klasse. Så små skridt af gangen.
Hvis du rigtig gerne vil have med dyr at gøre, er det måske muligt at finde et sted i nærheden at dit opholdsted hvor der er dyr, så det ikke er udelukkende det du vælger efter.
Også er det vigtigt at du mærker efter hvor det er rart at være, og ikke kun ser på omgivelserne. De er vigtige, men følelsen af trykhed kommer i første række. Når din sagsbehandler ringer og snakker med dig er det vigtigt du giver udtryk for dine ønsker og behov, men også at du stoler på at han/hun gør det bedste for at hjælpe dig, og at du mærker efter i din krop hvad du syntes føles rigtigt og hvor du kunne tænke dig at skabe et hjem.
Og især hvis du har et udtrykkeligt ønske om ikke at komme hjem og bo, at du så gør det meget klart at det bestemt ikke er et ønske du har. Fordi så er det jo ekstra vigtigt at du får skabt dig et "hjem" det sted du kommer.
Håber det er svar nok, ellers er du meget velkommen til at skrive igen, og jeg håber virkelig at du bliver glad.
De bedste hilsner
David