Jeg kan ikke mere.

brevkassespørgsmål

Jeg kan ikke mere.

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 3 måneder siden

Jeg kan ikke mere. Jeg ved heller ikke, om jeg har lyst til mere ... Jeg er ulykkeligt forelsket. Hele tiden. Jeg går fra den ene til den anden, uden at nogen ved noget. Når jeg kommer hjem græder jeg, fordi at jeg er grim og umulig. Fordi der er ingen, der har lyst til, at elske mig. Jeg bryder sammen konstant. Jeg føler mig udnyttet af drenge. Drenge, der har kysset mig, sagt jeg var smuk, sagt jeg var dejlig - men så har glemt alt omkring mig bagefter. Men så her for en måned siden eller to, fandt jeg nogen. Vi begyndte, at snakke meget sammen, hænge ud, planlægge ting, kramme hinanden når vi sagde farvel, og han gav mig komplimenter på mit udseende og væremåde (som jeg så hurtigt viftede af mig, fordi jeg ved at jeg er hæslig). Men så stod der på hans MSN her for nogle dage siden, at X var lækker, og at det havde været super sjov og fantastisk dag med dejlige Y. Og det er så her, hvor jeg føler, at jeg er intet værd. Jeg gider ikke rigtig mere. Jeg overveje cutting - jeg har gjort det før. Jeg savner det, at smerten overgår det, som jeg føler i mit hjerte. Jeg har ikke lyst til, at være sådan her længere. Jeg vil være smuk, glad, rask, klog. Jeg vil have kærlig, venner omkring mig. Jeg vil have det sjovt. Jeg vil være perfekt. Men jeg kan ikke, så længe, at jeg føler mig grim, klam, ulækker, frastødende, hæslig, forfærdelig, dum, kedelig ... Jeg har ikke lyst til, at være her længere. Hvad er der galt med mig?

Svar: 

Kære Du.

Jeg vil rigtig gerne prøve at skrive nogle ting du kan bruge, for jeg kan læse at du har det svært lige nu. Du er rigtig ked af og det gør ondt indeni. Det er super godt at du skriver her til brevkassen for at spørge efter råd. Jeg vil forsøge at sætte nogle ord på nogle af de ting jeg tror der er på spil for digog måske kan du bruge noget af det til at det bliver lidt sjovere at være dig.

Du skriver, at du går fra den ene til den anden, uden at nogen ved noget og at du føler ingen har lyst til at elske dig. Du skriver også at du føler dig grim, umulig og en masse andre negative ting.

Lige nu synes du faktisk det er så svært, at du overvejer cutting og du skriver at du slet ikke har lyst til at være her mere. Og det er bare hårdt at gå rundt med de følelser, fordi de kan ligge nede i maven og fylde det hele og det kan være rigtig svært at finde smilet frem.

Når du går med de her følelser i lang tid, så kan de godt vokse sig meget store og lige pludselig kan de blive helt uoverskueligt for dig og så kan du slet ikke se nogle muligheder eller løåsninger på det. Jeg prøve at tage en ting af gangen og måske kan det hjælpe til at få lidt overblik over det.

1. forelskelse

Når du forelsker dig er det nogle store følelser der kommer i spil. Det er følelser som kan mærkes i hele kroppen og kan være rigtig dejlige. Men hvis en forelskelse ikke bliver gengældt kan det gøre rigtigt ondt og det kan tage lang tid at komme over.

Når du har været ulykkeligt forelsket, så kommer der et lille sår i hjertet som skal hele igen. Det kan godt tage lidt tid og i den periode kan man godt gå og bare synes det hele er umuligt, og tit for man følelsen af at man ikke er god nok fordi der er en der har sagt nej.

Du skriver at du hele tiden går rundt og er ulykkelig forelsket og det er bare hårdt, og jeg tror det er derfor du tænker at du ikke er god nok som du er.

Men kære du..du er god nok og den følelse af ikke at være god nok kommer fordi en ulykkelig forelskelse æder af din selvtillid og tro på at du er god nok.

2. At gå fra den ene til den anden

Hvis man lige er blevet såret, så prøver man tit at gøre noget for at glemme smerten eller få den dejlige følelse igen så hurtigt som muligt. Måske er det også det du gør, når du går fra den ene til den anden. Det er en måde at glemme den ulykkelige forelskelse fra den før.

Men problemet er at det ikke rigtig hjælper, fordi hvis hjertet ikke er helet og man er kommet over den forelskelse, så tror jeg det er umuligt at få et godt forhold til en ny dreng. Og resultatet er at du hele tiden føler dig ulykkeligt forelsket - og det er hamrende hårdt.

Fordi du får aldrig tanket op på din selvtillid og faktisk så får du mindre og mindre selvtillid. Og jeg tror det er det du oplever nu, og derfor tror jeg at du skal prøve at lave lidt om på hvordan du er sammen med drengene, men det kommer jeg lige tilbage til lidt senere..:)

3. At være perfekt

Jeg kan godt forstå, at tanken om at være perfekt kommer. Jeg tror den kommer fordi du har oplevet at der er nogle drenge der ikke ville fortsætte med et forhold. Når du på den ene side mister din selvtillid, som jeg lige skrev ldt om, så kommer tanken: "jammen, så skal jeg jo være perfekt, for at det kan lykkes at få en kæreste og at blive elsket". Men kære du, sådan hænger det ikke sammen og du er lige præcis dejlig og god nok som du er.

4. Du overvejer at cutte..

Og du skriver at du ikke har lyst til at være her mere og jeg tror du mener selvmord. Tanker om cutting og selvmord kommer fordi den smerte du har inden i gør ondt og skal ud og lige nu kan du ikke se nogle muligheder. Men ved du hvad....der er ander muligheder, men det er svært at se dem alene og derfor skal du have hjælp til at se dem og gribe dem.

Jeg har nogle forslag til hvad du kan prøve at gøre nu, og jeg synes du skal prøve dem af og se om det er noget for dig.

  • veninder og venner før kærester

Mit første råd til dig er, at du skal holde en pause med at kaste dig ud i forhold. Det jeg tror du gør, når du møder en sød fyr er, at du åbner dit hjerte med det samme og kaster alle dine følelser over på drengen. På den måde bliver du sårbar og risikere at blive meget såret.

Du skal prøve at træde et skridt tilbage og så skal du have fyldt noget selvtillid på tanken :) En af de bedste måder at gøre det på er, at være sammen med mennesker man godt kan lide og gøre ting som giver godt humør. Det kan være et par veninder, familie eller nogle helt andre. Det kan være du elsker at svømme, se film eller ride på heste..det er lige meget hvad..det vigtigste er at du prøver at få nogle positve oplevelser.

  • Voksen støtte

Det andet råd er, at du tager fat i en voksen og får snakket løs om det her. Det er der to grunde til. For det første er det bare rart at få det ud af kroppen og få sat ord på det hele og i en snak kan den voksne spørge om ting og langsomt for man snakket om flæere ting, end vi for eksempel kan gøre her i brevkassen. Det andet er at du lige nu er ved at lære om det her med kærlighed, forelskelser og om dig selv, og det er ikke så nemt altid. En voksen har været igennem nogle af de samme ting og har derfor en masse viden om det her og kan give gode råd og hjælpe. Derfor skal du prøve at vælge en eller flere voksne som du godt kan lide og så prøve at få snakket om det.

Det kunne være dine forældre, en venindes mor eller hvad med en sød lærer? Du kan også bruge chatten her i Cyberhus, eller hvad med børnetelefonen? Der er masser af muligheder, bare grib dem.

Prøv også lige at tjekke det svar som Marie har svaret en anden pige. Det er ikke helt det samme, men måske er der alligevel et eller andet kan bliver inspireret af..

Der er mennesker der har lyst til at elske dig og du er dejlig som du er, men din selvtillid skal have en julegave i år..:)

Så kære du..du har har gjort noget rigtig godt ved at skrive herind og du skal blive ved med at være nysgerrig på dine følelser og når det er svært skal du bare spørge om hjælp..

Kan du have en god jul..

venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program