vil væk fra det helved
vil væk fra det helved
Hej jeg er en pige på 15 år. Jeg kan indrømme at jeg aldrig har haft det bedste liv, men heller ikke det dårligste. min far har drukket og røget hash siden han blev skilt fra min mor, og det er begyndt at blive værre, jeg gider ikke se ham mere, men indersinde savner jeg ham big time. Min mor tænker ikke på andet end hende selv og sin kæreste, så derfor er jeg hos min kæreste nærmest hver dag. Mig og min mor har ikke verdens bedste forhold til hinanden, for et par få måneder siden, er jeg blevet slået op og sparket til a hende. Jeg kan ikke holde ud af være her mere. Jeg vil væk, bo et andet sted i stedet for i det her helved, det eneste sted jeg føler mig tilpas og tryg er hos min kæreste. Jeg vil ikke bo hjemme mere, kan ikke holde min mor ud, hun tager ikke hensyn til mig hun spørger ikke hvad der er sket hvis jeg kommer hjem med et blåt øje, hun er ligeglad, ligeglad mig med. Men min storebror ham elsker hun holder af giver ham kram og snakker med ham når han er sur, og hvem snakker jeg med om mine problemer? ingen for jeg tør ikke, jeg har så meget indeni jeg godt vil have ud, men kan ikke, er bange for at vise mine følelser til andre, og bange for at udtrykke mig,
Hej med dig...
Jeg synes du har udtrykt dig både præcist og flot her vi brevkassen, og synes det er rigtig godt du kigger ind og spørger om hjælp.
Din mor må ikke slå eller sparke til dig og det er ikke rart for dig, at have en følelse af at din mor er ligeglad med dig. Ud fra det du fortæller, så synes jeg det er meget forståeligt at du har brug for at snakke om det her og gerne vil bo et andet sted hvor du føler dig mere tryg.
Du skriver, at du gerne vil, men bare ikke rigtig tør snakke med nogen. Lige der har du fat i noget rigtig vigtigt, fordi jeg tror nemlig også at det du først har brug for er, at få snakket med en voksen om det her. Og det skal være en voksen der ved noget om hvordan det er, ikke at være tryg derhjemme og som du er tryg ved.
Jeg kan næsten høre på dig, at du måske ikke har snakket med så mange voksne før om det her og derfor er det klart du er lidt bange for det og måske usikker på om du vil turde gøre det. Det er tit noget med vane at gøre og når man har prøvet det et par gange og har fundet ud af at det faktisk føles godt og ikke er farligt, så bliver det nemmere og nemmere.
Derfor synes jeg du skal starte stille og roligt med det. Jeg har nogle forslag til hvad du kan gøre nu.
1. I chatrådgivninge herinde i Cyberhus kan du chatte anonymt med en voksen. Det er lidt det samme som brevkasser, men lidt mere som en samtale. Det er en rigtig god måde at øve sig på, fordi det kan føles mere sikkert og du kan bare logge af, hvis du ikke synes om det. Det er altså dig der bestemmer. Og det kunne være rart for dig at "tale" med en voksen derinde. Måske har den voksne også nogle flere råd til dig, som du måske kan bruge.
2. I Cyberhus samarbejder vi med noget der hedder samtalegrupper Frederiksberg. Det er et gratis og anonymt tilbud, hvor du også kan snakke med en voksen nogle gange og hvis du har lyst kan du senere snakke med andre unge også. De er rigtig søde og ved rigtig meget om hvordan det kan blive lidt nemmere for dig. Du kan starte med bare at skrive til dem, eller ringe til dem. Tjek deres hjemmeside ud her.
Når du så har snakket lidt om det og måske fået hjælp til hvad du kan gøre, så er næste skridt måske at få snakket med din kommune. Når du er under 18 år og synes det er svært at bo derhjemme, så kan du kontakte din kommune. Du skal have fat i det man kalder en sagsbehandler og det kan du bare spørge om når du ringer på deres nummer. Her skal du forklare lidt om hvad det handler om og så tror jeg du bliver inviteret til en snak, hvor de vil fortælle doig lidt om hvilke muligheder du har.
Du kan også få hjælp til at kontakte kommunen og det kan du både snakke med de voksne i chatrådgivningen og samtalegrupper Frederiksberg om også.
Og så har jeg lige lyst til at fortælle dig, at selvom det føles svært lige nu, så kan det blive både nemmere og sjovere at være dig. Du har taget en rigtig beslutning ved at skrive herind og jeg tror det er starten på noget godt for dig. Du skal føle dig tryg der hvor du bor og du skal have det godt. Det er der voksne der kan hjælpe dig med og du skal samle alle dine kræfter for at lade dem hjælpe dig..
Kan du have det rigtig godt..
Venlig hilsen
Erroll