Psykisk vold

brevkassespørgsmål

Psykisk vold

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 11 måneder siden

Hej er en dreng på 17 år jeg føler jeg lider af psygisk vold fra min mor og far, bor hos min mor og føler mig ikke hjemme . min mor skylder mig penge .. og vi snakker dårligt sammen.. min far bruger mig mod min mor så han ikke skal betale børnepenge. han forhør mig . de thar været en kamp for min mor og far , at få forældremyndigheden over mig. lige siden jeg har været 12. efter hva jeg kan huske. nu kan jeg ikke klare det mere. arbejder ca 35 timer om ugen . så har penge. har selv skulle betale for tøj. får ingen lomme penge. men alligevel fordi jeg tjener 5.000 om måned vil min mor have jeg skal betale hende 1000kr for af på hjemme. ( hun skylder mig 2.500 ) ... vil bare flytte hjemme fra så jeg ikke skal høre fra nogle af dem .. med ved ikke om jeg er mental stabil nok til af klare af bo alene. og har økonomien på min side. har det svært. .. tænker på af tjene penge til min mor og til mig selv. .. kan i hjælpe mig med af tænke klare tanker? ... er det her det forkerte sted af skrive det..? vil bare have en form for rådgivning.

Svar: 

Hej dig

Du har fundet det rigtige sted at få hjælp, da der her på Cyberhus sidder et team, der prøver at give den rådgivning, som der er behov for. Jeg vil derfor hjælpe dig med at få svar på en del af det, du er i tvivl om, for der er mange ting at holde styr på, når du vil flytte hjemmefra.
 Da du kun er 17 år, skal du som det første være klar over, at du stadigvæk ikke er myndig og at dine forældre derfor skal skrive under sammen med dig, hvis du vil skrives på ventelisten til en lejlighed. Derfor er du nød til, at fortælle dem, at du gerne vil hjemmefra, selvom du føler, du har et anspændt forhold til dine forældre. Du for samtidig muligheden for at være åben over for din mor og fortælle hende hvordan du har det og hvad årsagen til at du vil flytte så tidligt er, så hun for mulighed for at, forstå hvordan du har det med at bo hjemme.
Hvis din mor ikke forstår dig og vil samarbejde, så kan du gå videre til din kommune og bede om at få hjælp fra en sagsbehandler, under det der hedder ungekontakten. En sagsbehandler vil kunne hjælpe dig med din situation derhjemme og ikke mindst kunne oplyse dig om hvilke rettigheder og muligheder du har. De vil også kunne fortælle dig, hvad du skal være opmærksom på, når du vil flytte, for når du stadigvæk ikke er fyldt 18 og ikke under udannelse, har du ikke de samme muligheder, som hvis du var fyldt 18 og myndig, eller hvis du var i gang med en uddannelse.  Måske vurderer sagsbehandleren, at det er for tidligt at flytte for dig, da det er en stor omvæltning lige pludselig at skulle stå alene og holde styr på alt selv, men så vil han/hun kunne tage en snak med dig om, hvad I kan gøre for at hjælpe dig igennem dine problemer. Ellers er du altid velkommen til igen at skrive til chatten på Cyberhus, der har åben mandag til torsdag kl. 14-19.
Held og lykke fremover
Joan

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program