Vild med mig ?

brevkassespørgsmål

Vild med mig ?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 11 måneder siden

Hej brevkasse !! Der er en fyr i min parallelklasse som jeg har haft et godt øje til, det sidste stykke tid. I pauserne er min vennekreds og hans vennekreds i samme rum og det sker mere end et par gange at vores blikke mødes.. I skolen siger han ikke så meget da han er virkelig genert, men når vi skriver sammen, så laver han hjerter og smiley'er og det er som oftest ham der starter SMS samtalen. Efter skole vinker han også fra lang afstand og han lægger mærke til at jeg cykler, når vi møder i skole samtidig, så holder han døren, selvom jeg er 7 meter bag ham, og lader mig gå ind først. Mit spørgsmål er nu; kan han lide mig, mere end en ven, eller er han bare virkelig høflig? Mvh blondinen

Svar: 

Hej med dig

Han lyder som en rigtig sød fyr, når han holder døren for dig og er så høflig. En rigtig gentleman.

Umiddelbart virker det, som om han godt kan lide dig og samtidig er høflig. Jeg kan ikke sige det med sikkerhed, men jeg synes da, du skal tage chancen. Det er jo ærgeligt, hvis han godt kan lide dig, at du så ikke gør noget ved det. Det er ikke sikkert, han har mod på at gøre noget, når du skriver han er genert.

Når han skriver, kan du jo spørge ham, om I skal gå en tur efter skole, så I kan få snakket sammen. Det kan være han kun er genert, når der er mange mennesker omkring ham. Så kan det måske være nemmere for ham at snakke med dig, når I er alene. Når du spørger ham om sådan noget, kan det være han får en fornemmelse af, at du godt kan lide ham.

Held og lykke.

Venlig hilsen Jane

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program