Ældre kæreste;s

brevkassespørgsmål

Ældre kæreste;s

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 10 måneder siden

Hej, det her er lidt indviklet.. Se jeg har en ældre kæreste, og jeg er ret moden af en 13 årié at være, vi har været sammen i 1½ år nu, og har ikke set hinanden så tit, fordi vi bor langt fra hinanden. Vi er meget forelskede, han er 2 år ældre end mig, og vil meget i sex og den slags, fra starten sagde han altid at han ville vente til jeg var klar. Men for et par dage siden, sagde han om jeg ville vise min krop nøgen over webcam, over msn. Og jeg sagde jeg ville tænke over det, efter noget tid, sagde jeg til ham, at jeg ikke ville gøre det. Og så begyndte han sige at jeg ikke stolede på ham, derefter begyndte han blive kold over for mig, alså ikke svarede på mine beskeder over fx facebook, msn og mobil. Jeg slog derfor op c.a. 1 uge efter, han begyndte at ville have mig tilbage, men jeg var bange for at han ville begynde med det der igen. Så spørgsmålet er i længden, jeg vil ikke have sex endu, men skal man vise sig selv over webcam for at vise at man stoler på ham?

Svar: 

Hej Pige 13 år.

Jeg kan godt forstå, hvis du føler at det kan være lidt indviklet alt det her med kærlighed og sex. Men du skal vide, at jeg synes det er rigtig fedt og sejt at du står fast ved din beslutning om, at du ikke vil have sex. Det er rigtig flot at du gør det.

Det er nemlig rigtig vigtigt, at du ikke gør noget, som du ikke har lyst til. Du skal heller aldrig gøre noget, som du ikke har det godt med, bare for at vise din kæreste at du stoler på ham.

Det er også godt at du står fast ved at du ikke vil have sex, fordi du er under den seksuelle lavalder. Loven om den seksuelle lavalder, siger at du ikke må have sex før du er fyldt 15 år - altså at det er forbudt for alle under 15 år at have sex. Loven er lavet for at beskytte børn, fordi der er en hel masse følelser forbundet med at have sex og det kan være svært at forholde sig til, når man er barn.

Da du skriver at din kæreste er 2 år ældre end dig, så går jeg udfra at han er blevet 15 år og derfor ifølge loven godt må have sex. Men det er faktisk ulovligt for ham, at have sex med dig fordi du er under den seksuellelavalder (15 år) og han kan faktisk også blive straffet for det.

Jeg ved godt at det kan lyde lidt mærkeligt, hvis du måske på et tidspunkt gerne vil og han gerne vil, men loven er også lavet for at beskytte børn mod at gøre noget, som de senere måske kan komme til at fortryde.

Jeg synes ikke at det er en god idé, hvis du viser dig nøgen på webcam, bare for at vise din kæreste at du stoler på ham. Det er ikke i orden at du skal føle, at du er nødt til at gøre sådan noget (som du ikke har lyst til) bare for at vise at du stoler på ham. Det er virkelig ikke retfærdigt og det er ikke sådan man viser sin kæreste, at man stoler på ham.

Jeg synes at det er rigtig godt at du sagde nej til, at vise dig nøgen på webcam for din kæreste. Det er ikke i orden at han så bliver kold overfor dig og siger at du ikke stoler på ham. Det er ikke den måde man viser tillid i forhold på. Da du slog op med ham, så viste du ham at det ikke er i orden, at han opfører sig sådant og det synes jeg er rigtig sejt.

Når du fortæller at du og din kæreste bor langt fra hinanden, men alligevel har været kærester i over 1 ½ år, så synes jeg faktisk at det alene viser ret godt, at du stoler på ham.

Derfor er det heller ikke i orden, at han får dig til at føle, at du skal gøre noget, som du ikke har lyst til og faktisk allerede har sagt nej til. Hvis han igen beder dig om at gøre ting, som du ikke har lyst til, så synes jeg faktisk at du skal overveje om han er god at være kærester med for dig. Hvis det bliver lidt for svært for dig, at stå med alene, så synes jeg du skal tage en snak med dine forældre om det. Det kan være rart at have støtte fra en voksen, når du skal tage svære beslutninger.

Jeg håber du kan bruge mine råd.

Vinterhilsner Mie :)

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program