Hejsa.

Det er svært ikk - for døden er det eneste her i livet der er sikkert - den vej skal vi alle på et tidspunkt. Da jeg mistede min lillebror - blev jeg også utrolig bange for, at der var andre i min familie der skulle dø. For jeg følte, at det kunne jeg simpelthen ikke overskue samtidig med, at min lillebror lige var død.

Jeg ringede endda til min far og sagde, at han kunne lige vove på at dø de næste 50 år. For det havde jeg ikke "overskud" til! Han lovede mig, at det skulle han nok prøve på, at lade være med.

Det samme med din farmor og dig - I er tæt knyttet og rigtig glade for hinanden. Det skal du nyde fuldt ud - snak med din farmor om dine tanker og hun vil fortælle dig - at det handler om at leve mens man er. Nyde livet og dele oplevelser sammen.

Så vær sammen med din farmor - ring til hende, skriv til hende og fortæl hende, at hun er helt speciel. Fortæl hende hvordan du har det indeni, at du er bange for at miste hende. Det vil helt sikkert hjælpe på dine tanker omkring døden. Prøv at tænke mere positivt!

Kærlig hilsen

Charlotte