Bange for mørket..

brevkassespørgsmål

Bange for mørket..

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 12 år 7 måneder siden

Hej med dig.. Jeg er en 17 årig pige, som går i skole og har fritidsjob ved siden af.. Mit problem er, at jeg i Marts var udsat for røveri. Jeg fik straks psykologhjælp og det hjalp mig rigtig godt! MEN.. For ca 2 mdr. siden fik jeg et brev fra politiet om at de havde opgivet eftersøgningen, af røveren. Lige siden har jeg været så mørkeræd, så bange for at gå alene udenfor når det er mørkt, om det så er morgen eller aften. Det plager mig rigtig meget! Jeg ser mennesker stå overalt, og så kan det være et træ, en busk, whatever.. Jeg græder når jeg går med hunden, jeg ryster og er meget utryg. Jeg kan ikke komme til psykolog igen, for jeg bor alene med min mor og hun har ikke råd til at give pengene for det, og sygesikringen og lægen vil ikke hjælpe mig... Kan jeg få et råd på vejen?

Svar: 

Hejsa

Pyha.....  det var da en skrækkelig oplevelse du har været ude for. Desværre kan den slags forfærdelige oplevelser godt sidde i kroppen i rigtig lang tid efter det er sket, simpelthen fordi du er blevet så forskrækket og har været så bange, at det har sat sig som et chok i din krop. Derfor bliver du meget hurtigere bange og nervøs. Lige nu synes jeg ikke du skal gå tur alene eller med hunden når det er mørkt. Din krop trænger til ro til at komme sig over oplevelsen og det får den ikke hvis du befinder dig i situationer som hele tiden "vækker" ckokket fra røveriet. Skal du gå ude når det er mørkt, skal du få en person du er tryg ved til at følges med dig.  

Du og din mor har mulighed for at søge hjælp igennem kommunen hvis I synes du har brug for mere hjælp. Vi har alle en sagsbehandler tilknyttet, som man kan kontakte og blive vejledt om hvilke muligheder der er. Kommunen har også en familierådgivning som I kan kontakte.

Men giv kroppen tid og ro til at komme sig og overbelast ikke dig selv med "uhyggelige" situationer - så skal du nok komme dig. Du har selvfølgelig rigtig meget brug for kærlig omsorg og for at blive lyttet til - så hvis du har svært ved at finde det, så kom ind i chatrådgivningen så vi sammen kan finde ud af hvad der er bedst :)

Godt du skrev herind !

Kærlig hilsen Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program