ikke bo hos min mor
ikke bo hos min mor
Jeg har været tvangsfjernet og boet på en ungdomspension, men nu er den lukket. Så flyttede kommunen mig på en kostskole i stedet, selvom jeg sagde til dem at jeg ikke ville, fordi jeg hellere ville i plejefamilie så jeg kunne blive på min skole med mine venner og min kæreste. Så blev jeg smidt ud af kostskolen og kommunen gav min mor forældremyndigheden tilbage og sagde at nu kunne hun godt tage vare på mig. Jeg har boet hos min kærestes familie lige siden jeg blev smidt ud af kostskolen i sommers, og vil ikke hjem til min mor, for hun er psykisk syg. Kommunen siger at det vil de ikke blande sig i. Min kærestes familie vil gerne ha mig boende og jeg kan rigtigt godt lide at være der, jeg ønsker aldrig at bo hos min mor igen. Men det er jo min kærestes familie der betaler alt for mig, og det syntes jeg er svært fordi jeg ved at de ikke har så mange penge. Jeg kan jo ikke bede dem om nyt tøj eller noget. Hvorfor kan kommunen bare beslutte at jeg skal bo hos min mor, og hvorfor kan de ikke betale bare lidt til min kærestes familie for at jeg bor der?
Hej med dig,
Jeg kan godt se det er en svær situation du står, i men jeg syntes det flot at du alligevel tager så godt vare på dig selv som du kan. Og jeg syntes det er herligt, at din kærestes familie har taget dig til sig, så du kan være et sted du syntes er rart og godt.
Først og fremmest vil jeg svare dig på dit spørgsmål, om hvorfor kommunen bare kan bestemme at du skal bo hos din mor. I loven, den lov man kalder Forældreansvarsloven, står der, at forældre har ret og pligt til at bestemme over deres børn, indtil de er 18 år. Hvis kommunen har vurderet, at din mor kan tage vare på dig, er det hendes pligt at gøre det. Der står også i forældreansvarsloven, at det er forældrens pligt at sørge for, at barnet under 18 år, har et sted at bo, får mad og er godt klædt på. Og det har du jo sådan set. Men selvom din mor har pligt til at sørge for disse ting et par år endnu, skal hun også tage hensyn til dine interesser og behov. Det gør hun ved at lade dig selv bestemme, at du vil bo hos din kærestes familie.
Men i den lov der kaldes Lov om børns forsørgelse står der også, at forældre har pligt til at betale for barnets almindelige ting så godt de kan. Det kan fx være sko, tøj og mad. Til at hjælpe forældre med børn, modtager alle forældre med børn under 18 år, penge fra kommunen - penge som skal gå til barnet. Din mor får altså penge fra kommunen, så hun kan betale de ting, som hun i følge loven skal sørge for.
Så mit forslag til dig er, at du i første omgang snakker med din mor om, at få nogle af de penge hun får, så du selv kan købe noget tøj, sko og hvad du ellers skal bruge. Og så ville det nok lette din samvittighed, at betale lidt til familien for mad og for at bo der.
Skulle din mor nu ikke være med på den ide, syntes jeg du skal kontakte din kommune og tage en snak med din sagsbehandler. Alle har en sagsbehandler på kommunen, også dig. Fortæl sagsbehandleren hvordan det hænger sammen og at din mor ikke vil betale noget til dig. Så er det måske muligt, at kommunen kan udbetale nogle af de penge din mor får, direkte til dig, så du får mulighed for at købe det du har brug for.
Jeg håber det bedste for dig.
Venlig hilsen
Claus