Gør det ondt?

brevkassespørgsmål

Gør det ondt?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 11 måneder siden

Gør det ondt første gang man har sex? Det fordi, jeg vil gerne vide det inden jeg selv begynder. jeg har selv kæreste på, og hun vil gerne og jeg vil jo også gerne, men jeg vil bare vide om det gør ondt første gang? Og gør anal ondt? Og lige her til sidst? Kan pige ikke nøjes med p piller eller er det bedst med kondom? Jeg er også biseksuel men min kæreste syntes det er unormalt? det er det vel ikke? Lige her til sidst vil jeg spørge om det kan gøre ondt hvis man onanere i for langtid? hilsen den søde dreng

Svar: 

Hej med dig søde dreng.

Tak for dine spørgsmål - jeg kan godt forstå du gerne vil vide lidt om sex og den første gang, inden du selv begynder at kaste dig ud i det. Jeg vil gerne prøve at give dig nogle svar.

Når nu du har fået kæreste på og i begge er nysgerrige og måske føler jer klar til at prøve at sex for første gang, så er det klart at der melder sig nogle spørgsmål på banen. Og for at svare på det første omkring om det gør ondt, så må jeg svare at det kan være lidt forskelligt.

For pigen kan den første gang gøre lidt ondt eller føles ubehageligt/mærkeligt fordi det er første gang pigens skede mærker en drengs pik. Pigens skede kan udvide sig, sådan at der er plads til pikken, men pigen skal lige vænne sig til følelsen. Det kan også gøre lidt ondt på drengen eller føles lidt stramt, da drengen jo også skal vænne sig til følelsen. Det vigtigste er at pigen og drengen er tændte, pigen skal være våd, sådan at det er lettere for drengens pik at komme op i skeden. Men det er forskelligt for alle. Et råd herfra er at det er en god ide ikke at have nogle forventninger til at det skal være det vilde sex første gang, men at den første gang kan være en måde at prøve sig lidt frem på, uden at det behøver ske på en bestemt måde. Jo tryggere i er ved hinanden, jo rarere føles det også kan i snakke sammen om det før, under og bagefter.

Der gælder lidt det samme for analsex. Der kan være brug for glidecreme, hvis man vil have analsex, da pigen eller drengen ikke bliver naturligt våd i numsen. Men numsen er en del strammere end skeden og derfor kan det gøre mere ondt. Det kræver i begge har lyst og har god tillid til hinanden.

I forhold til p-piller og kondom, så er kondom det eneste præventionsmiddel som beskytter både mod graviditet og sexsygdomme. En pige kan vælge at bruge p-piller af personlige årsager også måske stadig foretrække at bruge kondom. Hvis man i et forhold vælger at man kun vil bruge p-piller, så skal man kunne stole på hinanden, sådan at man ikke fanger en sexsygdom et andet sted og så smitter hinanden. P-piller går ind og påvirker pigens hormonbalance og nogle piger kan opleve ubehagelige bivirkninger og andre mærker ingen forskel, men det kan være en stor beslutning for en pige at vælge at bruge p-piller.

Der er intet unormalt i at være biseksuel. Det er faktisk helt naturligt at man har fantasier er nysgerrig eller tænder på sit eget køn. Især i teenage-årene, fordi der er man ved at udvikle sin identitet og derfor også sin seksuelle lyst. Men det er ikke alle der har det sådan, så din kæreste kan måske synes det er unormalt, fordi hun ikke helt forstår det eller måske fordi hun er bange for at hun ikke kan holde på din interesse. Din bi-seksualitet kan sagtens fortsætte, den kan også ændre sig sådan at du kun enten tænder på piger eller drenge. Det virker som om du hviler meget godt i dig selv - og det håber jeg du bliver ved med.

Med hensyn til det sidste spørgsmål, så ja, det kan godt begynde at gøre ondt, hvis man onanerer i for lang tid. Pikken er jo et følsom del og hvis du onanarer i for lang tid, så kan den blive øm. Men der kan du bedst selv mærke dig frem til hvad for lang tid er.

Held og lykke med det hele og pas godt på dig selv.

KH. Bibi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program