Hej med dig,

Det lyder til, at du har nogle tanker som fylder rigtig meget og som går dig på. Alle mennesker oplever at fortryde noget de har sagt eller gjort, eller måske endda noget som de ikke fik sagt eller ikke fik gjort. Det er ikke en rar følelse af fortryde noget. For nogle personer fylder det mere end hos andre. Der er nogle mennesker, som er rigtig gode til at lægge det bag sig, mens andre har sværere ved det. Der er sådan set fordele ved begge dele. Hvad der er vigtigt at sige er, at man kan lære at blive bedre til at tilgive sig selv for eventuelle "fejl" man har gjort og som man har fortrudt.

Jeg tror mange piger har været ude for noget som enten er det samme som det, der er sket for dig eller noget, der minder meget om. Det er meget forskelligt hvordan man reagerer når drengene fra klassen begynder at tage en på røven eller på anden måde viser deres interesse. Der sker meget for unge i din alder, både med kroppen og med ens person generelt og så sker der også en masse med ens seksualitet, forstået på den måde, at man begynder at blive mere og mere interesseret i potentielle kærester og den slags. Jeg tænker, at det er en meget normal reaktion du havde ved at grine lidt af det og tænke at det var en måde at vise dig at de synes du er sød, men samtidig vil jeg også sige at jeg godt kan følge dine tanker i forhold til om det kan misforstås af nogle af de andre. Langt de fleste mennesker går op i hvad andre tænker om dem. Derfor lærer vi også at tænke over hvordan andre mon tænker om det vi siger og det vi gør. Det er derfor også helt normalt at du tænker sådan.

I forhold til dine tanker om, at du ikke ville vide hvad du skal gøre HVIS folk begyndte at tale om det og dømme dig, så tænker jeg det er vigtigt at tænke på om der er noget du kan gøre allerede nu for at forhindre det i at ske. Jeg vil lige gøre det klart at det jo slet ikke er sikkert at det vil komme til at ske, men jeg forstår dine bekymringer omkring det, og derfor tænker jeg det kan være en god strategi at forebygge at de eventuelt begynder at snakke om dig. Ofte er tanker om at andre vil dømme en størst i ens eget hovede, det vil sige, frygten for at det kommer til at ske vokser og vokser og faktisk kan man jo ikke vide om det overhovedet kommer til at ske nogensinde. På den måde bruger man en masse tid og kræfter på at bekymre sig om noget, som man ikke ved om er en fare i første omgang. Derfor tænker jeg det kunne være en god ide hvis du snakkede med dine veninder om det. Det er nemmere at snakke med veninderne om sådan noget her inden de hører det fra andre eller danner deres egen mening om det uden man selv har fået fortalt det fra sin egen vinkel. Så har du også mulighed for at fortælle dem om dine tanker og bekymringer omkring det og måske kan de berolige dig. Mange oplever at det er en lettelse at få sagt sine tanker højt til nogen man stoler på, fordi man så ikke længere er alene med tankerne. En anden god ting ved det ville være at HVIS det så alligevel skulle ske, at nogle begyndte at tale om det henne i skolen, så ville du også have dine veninder at støtte dig til i den situation. Du skriver ikke noget i dit brev om, om det er noget du har snakket med nogle om, eller hvordan du ville have det med at snakke med veninderne om det, men jeg håber du har mod på at få snakket med dem om det. Jeg tror det vil være en stor hjælp. Hvis du har svært ved at fortælle dem om dine tanker kan du evt. sende dem alle en sms hvor du beskriver dine tanker. Nogle synes det er nemmere at skrive end at tale. Det kan du mærke efter hvad du synes føles bedst.

Jeg synes det er rigtig sejt af dig at du har skrevet herind med dine tanker. Når man en gang har gjort sig tanker som dem her, så er det også nemmere at håndtere en lignende situation i fremtiden. Man lærer, med andre ord, sig selv bedre og bedre at kende og det synes jeg du skal huske på. Selvom nogle tidspunkter i livet er sværere end andre, så lærer man ofte også en masse og bliver klogere af dem. Jeg håber du kan bruge mit svar!

Med venlige hilsner,

Astrid