Hejsa jeg er en dreng på 12 år der går i 5. Klasse trin. Ja jeg ved godt jeg er ung men jeg er kommet tidligt på puberteten ( det har alle i min familie ) jeg har aldrig nogensinde tænkt på det, men lige pludselig kom det. Jeg blev forelsket. Men jeg tænkte det ikke blev noget. Senere kunne jeg mærke at jeg syntes drengene fra klassen var lige frem dumme. Jeg var blevet mere moden end dem ( syntes jeg ) min bedste ven jeg har haft lige siden 3. Klasse har altid været der for mig. Indtil nu, jeg føler at han bare vil snakke om spil og legetøj ( som jeg også gjorder da jeg gik i 3 og noget i 4. Altså klassetrin) Men jeg vil hellere snakke om andre ting, som følelser. Jeg kan da stadig snakke om computer spil efter som jeg godt kan lide at spille. Men jeg syntes ikke det er det man skal snakke om hele tiden. Jeg har også en anden ven han er da ok at snakke med og han er lidt mere rar han er sådan cirka blevet min gode ven jeg snakker mest med. ( altså han lytter til hvordan jeg har og jeg lytter og prøver at være positiv ) efter lidt tid gik syntes jeg slet ikke min bedste ven lignede en ven mere. Men han har ikke bemærket noget som helst og vil stadig snakke med mig. Han har desværre en sygdom der gør at han ikke er så god til skolen ( jeg uddyber mig ikke mere om hans sygdom ) men lærerne har fundet ud af at han arbejde godt sammen med mig så jeg er ligesom tvunget til at sidde ved siden af ham i skolen. Det var så bare vennerne. Jeg har også fået skæg, og hår på min rundt om min penis, jeg er begyndt at tænke mere og mere seksuelt. Tænker mere på piger og den slags. Men selvfølgelig tænker pigerne sikkert jeg er mærkelig/ulækker fordi jeg er sammen med min ven altså ham jeg talte om. Han bøvser og prutter også. Jeg dyrker intet sport jeg har ikke så god kondi som de andre. Jeg ved ikke hvad kærlighed er. Men jeg ved dog det er ret at være forelsket. Men ikke for mig jeg syntes mere det er dumt. Det her kan man da godt kalde et mærkeligt spørgsmål. Men jeg skriver til jer fordi jeg ikke føler jeg kan snakke med andre selv ikke mine forældre. Jeg er dog ikke helt moden. Jeg gør tit nogle dumme ting som slås og den slags ( som næsten alle drenge gør ) jeg slås mest hvis jeg er sur, Og jeg har faktisk fået flere kræfter end jeg før har haft. Jeg ved godt hvad Onani er og den slags ( vi har det i skolen. ) Jeg ved ikke om det er dumt at gøre men har prøvet det nogle par gange. Men jeg fortryder tit efter jeg har gjort det jeg føler mig anderledes og ulækker ( når vi taler om onani i timen griner alle drengene og det fleste af pigerne og siger det er ulækkert. De fleste piger fra min klasse er også kommet i puberteten. Det føltes meget mærkeligt at jeg næsten kom før pigerne. Nu er jeg så i nutiden hvor jeg har den der mærkelige følelse af tomhed. Jeg føler at jeg bare en dreng der er helt vild klam. Jeg skriver til jer fordi: jeg vil gerne have nogle at sige det til eftersom jeg føler jeg lever et slags hemmeligt liv. Men mest fordi jeg vil have et godt råd om hvad jeg nu skal gøre. Jeg håber jeg kan få et godt svar fra jer. Og håber i forstår mine følelser. Jeg plejer jo altid at være positiv, men det er svært ikke at være negativ. Det er også derfor jeg skriver til jer, jeg vil ikke komme ud i en samtale med min mor om at jeg onanere. Det er bare privat. Og det er desuden også let at skrive til jer end det er at snakke med andre om det. Det var det. Håber i svare hurtigt. Takker. Ps: jeg har ALDRIG haft en kæreste eller en pige ven før. Så jeg ved ikke så meget om hvordan piger har det ;p