Lilla ar-væv

brevkassespørgsmål

Lilla ar-væv

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 13 år 10 måneder siden

Haløjsa - Nu skal jeg ikke gøre mig klogere end jeg er, så jeg aner ikke om det hedder ar-væv, men kort og godt: Jeg har skåret i mig selv (været cutter) i godt 7 år nu, så jeg er efterhånden vant til at se på mine ar, har mange som er hvide, hæver op engang imellem osv. men en læge har kigget på dem og der er intet galt med dem! men! Sidst jeg skar i mig selv (helt tilbage i november) blev det ret dybt! Nu sidder jeg så her i febuar og har aldrig oplevet et af mine ar se sådan her ud.. Eftersom det ikke er længere tid siden end november er det stadig ret bredt og rødt og man kan ligesom se en masse striber inden i det (det jeg kalder ar-væv?) men..nu er det begyndt at blive lilla istedet for den røde farve det altid plejer at være? Jeg vil lige sige jeg ikke har været udsat for UV stråling da jeg har læst mig frem til at UV stråling kan gøre at ar ser lilla ud.. Nu vl jeg bare spørge... Er det noget der er nogen grund til at få tjekket nu hvor det er blevet helt lilla? - og klør mere end de andre har gjort (ved godt det er normalt de klør eftersom der jo er en healings process igang) Hav det hyggeligt :) Kærligst Anja

Svar: 

Hej Anja

Godt du skriver herinde. 

Under helingsprocessen kan sårene godt ændre farve eftersom det er en langvarig proces. Jo større og dybere sårene er, jo længere tid tager processen. Jeg kan ikke mindes, at jeg selv har set sår hos patienter som er blevet lilla under helingsprocessen. Jeg vil da foreslå dig lige at få det tjekket hos lægen, især da du også har tiltagende kløe. Det er også rart at få udelukket betændelse eller andre ting der kan forsinke arvævsdannelsen.

Jeg synes, det er lidt bekymrende, at du skærer i dig selv. Det kan godt være, at jeg tager fejl, men umiddelbart tænker jeg, at der måske kan være noget der gør mere ondt på dig end det du skærer dig med. Jeg ved ikke, om det er noget, du taler med nogen om. Det kan måske være en ide at tale med en god veninde eller måske en fra din familie, hvis du har et godt forhold til dem. Din egen læge kan også forsøge at hjælpe dig med at komme af med cutte-trangen og den selvskadende adfærd. Vi har på Cyberhus en chat, hvor du kan være anonym. Her sidder der nogen, som vil lytte til og chatte med dig om de ting du har på hjertet og om de ting der måske gør ondt på dig.

Du er velkommen til at skrive herinde igen. 

Mvh.

Gowsini 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program