Kopiere?

brevkassespørgsmål

Kopiere?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 9 måneder siden

Hej, Jeg har nogen par spg om piratkopier som du meget gerne må svare på :) 1. Hvor stor dom kan man få hvis man pirat kopiere(Altså hvor stor en bøde) 2. Hvis man har kopiret 1 gang så kommer der vel ikke en gigantisk stor sag ud af det vel? 3. Hvorfor har nogen internet udbyder lukket www.thepiratebay.org de 3 spg må du godt svare på :)

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål. Jeg skal prøve at svare så godt jeg kan. Det bliver måske lidt langt. Håber det er ok.

Piratkopiering dækker jo over mange ting. Det kan både være, når man henter musik, film og spil over nettet, (hvor man ikke har rettighederne til at kopiere det). men det er også piratkopiering, når man låner en dvd hos en ven og brænder en kopi til sig selv.

Det er meget vanskeligt at sige noget generelt om bødens størrelse, hvis man bliver taget i at hente musik og film på nettet. Det kommer nemlig an på mange vurderinger. Eksempelvis, hvor meget eller hvor længe, du har stillet filmen/musikken til rådighed for andre, hvor mange filer der er tale om, har du tjent penge på at dele filerne osv. osv. osv.
Det vurderes fra sag til sag, hvor stor erstatningen bliver. Som regel er der tale om en kombination af vederlag og en erstatning. 

"Vederlaget svarer til den manglende licens på et tilsvarende værk. APG kræver som standard 10 kroner pr. sang, 100 kroner pr. album og 70 kroner pr. film. Disse beløb svarer omtrent til, hvad det ville koste at købe værkerne i eksempelvis iTunes eller Bilkas netbutik. Når APG's afregning kaldes "dobbelt-op", skyldes det, at rettighedshaverne udover vederlaget har krævet samme beløb i erstatning." (kilde)

Du kan læse mere om loven her: www.antipiratgruppen.dk

Lad det være sagt med det samme: det er ulovligt at kopiere materiale, man ikke har rettighederne til. Punktum. Men det er i dag yderst sjældent at almindelig mennesker bliver retsforfulgt af Antipiratgruppen. Det skyldes at BitTorrent har gjort det langt sværere at se, hvem der deler hvad. Herudover har et par sager afgjort, at det skal bevises meget præcist HVAD der er delt og HVEM der har delt det. Hvis du (som du selv skriver) har piratkopieret en enkelt gang, så er det meget, meget usandsynligt, at der sker noget. Selvom du teknisk set har brudt loven.

Internetudbydere i dette land er blevet pålagt at lave en spærring for Piratebay, fordi man mener at det er bevist at siden primært bruges til at dele ulovligt materiale. Spærringen er ikke umulig at omgå, men den er lavet, så man ikke længere kan påstå, at man ikke vidste, at siden er ulovlig. Hvis man kan fjerne spærringen, kender man også konsekvenserne af at bruge siden.

Jeg håber du blev lidt klogere ;-)

/Jonas 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program