lorte liv!

brevkassespørgsmål

lorte liv!

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 8 måneder siden

Hey, håber i / du kan hjælpe mig. jeg hader seriøst mit liv nogen gange. jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. jeg er meget meget følsom og der skal næsten ingen ting til før jeg begynder at græde. jeg tror lidt at det der gik galt var da min kat døde i 2008. vi havde haft ham i 8 år og så døde han i min seng. siden den dag er alt bare gået af helveds til. jeg har ikke været så meget i skole i 8. 9. og 10. klasse og jeg føler virkelig at det er min skyld at min kat er død, men han døde jo fordi han var syg. jeg kan ikke snakke med min mor og far om hvordan jeg har det. hvis jeg får skæld ud af mine forældre eller lærer kan jeg begynde af græde uden der skal meget til. får det ikke skal være løgn har jeg prøvet af tage livet af mig. nogen gange tænker jeg tit "hvorfor fanden blev jeg født" jeg er ikke en tynd pige og hader min krop og jeg hader i det hele taget mig. jeg syns det er svært af være selve mig. hvad kan jeg gører? skal jeg snakke med en voksen, en psykolog? eller hvad skal jeg gører? jeg kan nogle gange sidde og bare græde uden der er en grund. håber i / du kan svarer på mit spørgsmål og vil hjælpe mig. hilsen den 17 årige pige.

Svar: 

Hej med dig

Velkommen her i brevkassen :). Det er godt du skriver herind - jeg kan godt læse mig til at du har det rigtig skidt og det skal der selvfølgelig gøres noget ved.

Jeg kan sandelig godt forstå at det har været hårdt for dig at miste din kat. Det var helt sikkert en rigtig sød og dejlig kat. Det der bl.a er så særligt ved et dyr som en kat, er at den kan give så meget kærlighed og nærhed og den viser hvor glad den er for èn, så man rigtig kan mærke at man har en særlig betydning for den.

Det var en skam at den døde - og så lige i din seng, men sådan kan det uheldigvis gå. Jeg kender godt det dèr med at man kan føle sig skyldig når dyret dør, fordi man ville ønske man kunne have nået at gøre noget ved det, men det er bare så vigtigt at huske på at dyrene jo desværre ikke lever så længe som os og sådan vil det altid være når man har et kæledyr (medmindre man da først får det når man er tudsegammel :)  ) - og katte kan faktisk godt blive syge meget pludseligt.  

Hvis ikke du kan have et dyr der hvor du bor nu, så har du heldigvis mulighed for at få en kat igen i fremtiden.

Nu kender jeg jo ikke så meget til din familie - udover at du ikke synes du kan snakke med dem om hvordan du har det. Det er selvfølgelig ærgerligt at det er sådan, fordi en familie bør jo være det sted hvor man netop får den kærlighed og nærhed, som alle mennesker har brug for, for at kunne føle sig godt tilpas. Jeg tror helt sikkert du har brug for nogen som kan passe rigtig godt på dig lige nu. Kender du en voksen indenfor eller udenfor familien som du har tillid til ?? Hvis du gør det, så vil jeg opfordre dig til at printe dit spørgsmål og mit svar ud og vise det til vedkommende. Det er meget vigtigt at du betror dig til nogen om hvordan du har det, så du kan få den hjælp du har brug - og det kan du helt sikkert. Hvis du ikke kender en sådan voksen, så kom lige ind i chatrådgivningen her på Cyberhus, så vi sammen kan finde ud af at hjælpe dig videre.

Det er svært at være dig lige nu - men fat mod! Nu har du skrevet herind, så du har allerede taget et vigtigt skridt - så tag endelig det næste ......

Mange tak for dit brev

Kh Denise

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program