Politi problemer

brevkassespørgsmål

Politi problemer

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

Kære dig (: Jeg har virkelig nogen problemer jeg har brug for at tale om, undskyld hvis det bliver lidt langt. Jeg er en pige på 16 år, jeg bliver 17 maj-2012. Jeg drikker hver wekkend, og tager i byen. Dette ved jeg ikke om er noge problem i sig selv, da jeg elsker at feste og fyre den af. Dog gik det grueligt galt i fredags. Jeg blev anholdt. Når men jeg var meget sur , stridtede imod og blev lagt ned på asfalten, men håndhjern og det hele. Det var faktisk lidt som i en film.Men nu har jeg så et problem mere, jeg synes faktisk det var sjovt. Jeg kunne godt lide det, det var spændene og sjovt. Og det er noget jeg ikke kan forstå jeg synes. Det jo ikke sjovt at blive anholdt af politiet? Men det synes jeg åbenbart, jeg tror måske det fordi jeg i centrum. Det er noget jeg gerne vil gøre igen. Politiet har været så søde, at nøjes med at give mig en advarsel, (selvom jeg slog en politibetjent og sparkede efter dem, og var voldelig så jeg måtte ligges ned og håndhjern på føder og arme :/, Men sker der enlig noget efter dette? Mvh Mig som synes jeg selv er latterlig -.-

Svar: 

Hej med dig
Det er lidt af en oplevelse, som du har haft med politiet og jeg tror, at det har været nogle rigtig søde og venlige betjente, som har ladet dig slippe alene med en advarsel.
Får når du er over 14 år, er du nemlig det, der hedder ”over den kriminelle lavalder” og det betyder, at du nu selv er ansvarlig, for dine egne handlinger - også selvom du er påvirket af stoffer eller alkohol. Det betyder, at næste gang du kommer ud fra lignende episode med politiet, kan risikerer at blive straffet, for lovovertrædelsen ”vold og uro mod politiet”, hvilke det faktisk er, når du slår og sparker politiet og må lægges i håndjern.
 
At slå en politibetjent på job er alene i sig selv en alvorlig lovovertrædelse og det kan have den konsekvens, at du kan blive straffet med en stor bøde, eller i værste fald en fængselsdom på flere måneder. Det går helt an på, hvor hård en straf, systemet mener du skal have, men under alle omstændigheder, lige meget om det er en mindre eller stor straf, så vil det blive noteret i din straffeattest. En ”plettet” straffeattest er aldrig god at have, for så er det de færreste der vil ansætte dig den dag, du enten skal i praktik i forbindelse med din skole, eller senere hen skal ud og have et job. Også selvom du måske kun bliver straffet en eneste gang, så vil den stadigvæk stå i din straffeattest i helt op til 5 år, før den igen vil blive slettet.
 
Så selvom det kan virke som en film og det er lidt spændende, at gøre ”oprør” mod politiet, så lad vær med at komme i samme situation igen, for din egen skyld. Det vil i sidste ende kun skade din egen situation og fremtid, så på trods af at det er sjovt lige når det sker, så vil du sikkert fortryde den dag, du står med en ”plettet” straffeattest og ikke kan få dit drømmejob.
Desuden er politiets arbejde jo at sørge for at alle kan føle sig tryg i nattemiljøet og de prøver på ingen måde, hverken at genere eller gøre livet surt for andre mennesker. De gør blot deres arbejde og husker os på, at vi trods alt lever i et land, hvor der er nogle love og regler, som vi helst skal holde os inden for.
 
Med venlig hilsen
 
Joan
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program