Min bedsteveninde er til piger.!

brevkassespørgsmål

Min bedsteveninde er til piger.!

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 8 måneder siden

Hej brevkasse. Jeg en pige på 15 år. Og har en dejlig bedste veninde. Hun er meget almindelig dejlig krop flot kort hår og brune øjne. Hun er en drenge'pige køber kun tøj i drenge mode butiker. Men det klær hende. Der er bare den lille ting at hun er lesbisk. Hun sprang ud i vinterferien hvor jeg var på ferie. vi aftale allerede inden jeg tog afsted at være sammen dagen efter jeg kom hjem. Men det var fredag eftermiddag og var på vej hjem fra Billund efter ferie. Vi holdte ind på en tank i Århus. Jeg så ligepludselig min bedste veninde stå rundt om et træ og ville løbe hen til hende så os en anden pige men tænkte ikke mere over det. Da de pludselig begynde og kysse. Jeg løb grædende hen til bilen og var i chok. Næste dag kom hun over jeg var meget sur og trist. Hun fortalte mig det også og hun snakkede ikke mere om det. Jeg syntes det svært at være gået glip af det. Og se det på sådan en måde. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal glemme det. Det er gået meget ud over vores venskab ang. At kramme og kindkys hende farvel. Hun siger det er upassende nu når hun har en kæreste. Jeg har selvfølelig stor respekt for hende og. Vil støtte hende i alt. Men jeg føler ikke jeg mig selv når jeg sammen med hende. Tænker hele tiden på den måde jeg så det på. Hun går rigtig meget op i Sarah fra x-factor. Det er hendes forbilled hun har hele sit værelse fyldt op med hende og synger altid hendes sange. Jeg ved ikke helt om det Sarah som har pårvirket hendes seksualitet eller om det noget hun har holdt hemmeligt i lang tid. Jeg tvivler meget på om jeg overhovedet ved hvad lesbisk indeholder? Håber virkelig i vil fortælle noget. For jeg vil ikke midste hende..

Svar: 

Hej med dig

Det lyder som om du føler dig svigtet, fordi din veninde ikke fortalte dig inden du så hende kysse med den anden pige, at hun var lesbisk. Og det er svært, når en man kender så godt pludselig viser sig fra en anden side, man ikke vidste personen havde.

Jeg tror det er vigtigt du får snakket med din veninde om det her, især fordi du ikke vil miste hende. Men det første du skal gøre er, at acceptere din veninde er lesbisk, som betyder at piger er til piger. Det vil sige de kan blive forelskede, få følelser og være tiltrukket af hinanden. Fordi din veninde er sådan, er det ikke lig med hun er en dårlig veninde. Det kan bare en svær tid for hende, især i begyndelsen.

Jeg tror det vil være en god ide, hvis du snakker med en voksen om lesbiske. Her kan du få indsigt i emnet, og måske bedre kunne forstå og være forberedt på den samtale du efterfølgende skal have med din veninde.

Det kunne sagtens være dine forældre, en lærer eller en fra din familie. Hvis du ikke synes det kan lade sig gøre, så prøv at logge på chatten her i Cyberhus. Her sidder der voksne der også ved noget om det at være lesbisk og her kan du også få snakket om det.

Når du skal snakke med hende om det her, er det vigtigt du lader din veninde snakke ud. Grunden til hun måske ikke har fortalt dig, at hun er til piger er måske, at det virker som en stor ting at skulle fortælle andre. Måske har du selv været ude for en situation, som var svær at fortælle dine nærmeste.

Det er ikke nemt at snakke om sin seksualitet og især ikke hvis man er til det samme køn. Prøv at sæt dig ind i hendes sted og du vil måske forstå hvor svært et emne det er at dele med andre, også selvom det er med nogen man er tæt ved.

Det er også tydeligvis nyt for hende, at finde ud af hvordan hun skal opføre sig overfor andre piger, når hun nu er sprunget ud. Men fordi man krammer og giver kindkys, er det ikke det samme som, at man er sin kæreste utro. Det er en helt naturlig ting at gøre, uden der skal lægges mere i det. Det er vigtigt du fortæller din veninde det, så hun kan lære at håndtere det, og at hun føler du virkelig er der for hende.

Det virker som om hun virkelig har brug for din støtte, og hvis du er der 100% for hende, og giver hende indtrykket af du stadig synes hun er en god veninde på trods af hendes seksualitet, er jeg sikker på du ikke mister hende : )

Jeg håber du kan bruge rådene.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program