Snakke lidt mere med de andre

brevkassespørgsmål

Snakke lidt mere med de andre

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 6 måneder siden

Hej :-) Jeg vil gerne snakke lidt mere med de andre piger fra min klasse, istedet kun for den gruppe jeg går sammen med. Det nemlig lidt kedeligt at gå med de samme hele tiden, de bliver også hurtigt uvenner så jeg ved heller ikke hvem jeg skal støtte. Men problemet er at jeg er genert er ikke særlig højtråbende, Hvad kan jeg gøre for ikke at være genert? det er virkelig irreterende :( håber i kan hjælpe :-)

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå du gerne vil snakke lidt med nogle andre, så det ikke bliver alt for meget rutine.

Umiddelbart tror jeg det er bedst du tager små skridt ad gangen til at overvinde din generthed, da det godt kan virke for voldsomt og kaste sig ud i de helt store ting. Det er også vigtigt du ser det som noget der lige tager lidt tid, noget du skal øve dig på, så du ikke skuffer dig selv. Generthed er nemlig noget der ikke forsvinder med det samme. Her er nogle råd du kan følge:

Inden du giver dig i kast med at snakke med pigerne, skal du sige til dig selv, at det er sejt det du begiver dig ud i nu, og hvis det ikke lykkes dig i første omgang at snakke godt med pigerne, kan du altid prøve igen. Det er tit man i livet kommer ud for situationer, hvor tingene ikke helt går som man ville have, hvor man må tage mod til sig, og simpelthen bare prøve igen.

Du kan starte med at skabe øjenkontakt med pigerne, og smile lidt. Dette er en god måde at vise du gerne vil snakke med dem, og samtidig vil det heller ikke virke som et for stort skridt for dig i starten.

Hvis I laver gruppearbejde på din skole, kan du prøve at arbejde sammen med de andre piger, i stedet for dem du altid går sammen med.

Prøv at virke selvsikker, når du snakker med dem. Jeg ved godt det kan være svært, men på den måde vil du virke mere overbevisende og troværdig, når du snakker.

Når du snakker med dem, kan du prøve at finde ud af om du har nogle fælles interesser med pigerne. Eller I kan snakke om jeres omgangskreds, lærere eller hvad der nu falder naturligt ind i samtalen.

Desuden synes jeg ikke du helt behøver, at ændre din generthed. En del mennesker synes faktisk der er noget charmerende over at være lidt genert. Det vigtigste er at du arbejder med den del af genertheden som gør, at du synes det er svært at snakke med andre, men lad gerne din naturlige del af genertheden, blive tilbage:)

Jeg synes det vil være en god ide hvis du snakker med din mor, far eller en anden voksen du er tæt knyttet til om det. Det er meget rart at kunne snakke med en voksen, og som regel er de også gode til at hjælpe en på vej.

Jeg håber rådene er nyttige for dig.                               

Mvh Julie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program