Hele tiden jaloux
brevkassespørgsmål
Hele tiden jaloux
Hej. Skole har altid været nemt for mig, indtil 7. startede. Det var ikke fagene, som jeg ellers havde forventet, som gjorde det svære. Det var alt det med veninder. Min bedste veninde, som jeg havde været meget tæt på i mange år, begyndte at være meget syg, og jeg turde ikke spørge om hun havde ondt i maven fordi hun havde en sygdom (sådan fysisk) eller om det var fordi der var noget "virkeligt" galt (altså noget psykisk.) Derfor fandt jeg aldrig ud af det. Når hun så ikke var der, skulle jeg jo finde nogle andre at være sammen med. Og jeg fandt også heldigvis meget hurtigt en anden. Når jeg siger heldigvis så er det fordi jeg ikke tør tænke på hvad der ville være sket hvis hun ikke var der. Hun er den eneste som jeg ved er der for mig, og holder af mig, og ikke fordi vi er i familie med hinanden, men helt friviligt. Jeg fandt ud af at jeg var biseksuel, og det kom på en måde som et chok for mig, da jeg ikke havde regnet med at jeg var det. Også gik det helt galt, jeg fik tanker om at skærre i mig selv, og det eneste der holdt mig fra det, var min veninde. Jeg skubbede mig væk fra alle andre piger i min klasse, og hele min omgangs kreds, og følte mig meget ensom følte det som om jeg kun havde hende. Så begyndte hun så at få en ny veninde, og det blev jeg meget jaloux over. 1 jeg er ikke selv så god til at for nye venner. 2 jeg var meget bange for at bliver erstattet. Mine forældre er ikke ligefrem rige, og det gør at vi ikek har råd til at det som mine veninder har råd til, så tit hvis de for noget nyt eller skal på ferie bliver jeg meget MEGET jaloux. Jeg er så træt at at være jaloux på alt og alle, men kan bare ikke lade være, som om den følelse er blevet min identitet. Ved ikke længere hvad jeg skal stille op med mig selv...
Svar:
Hej Anonym
Hvor er det godt at du skriver når du går rundt med den fornemmelse af at jalousien fylder mere og mere i dit liv.
Jeg tror de fleste mennesker godt kan opleve at være jalous, men der er selvfølgelig forskel på om det er noget man oplever meget sjældent eller om det er noget man, som du beskriver det, nærmest oplever som sin identitet og måde at tænke om andre på. Når jalousien fylder så meget kan det nærmest føles som om den lægger sig et tungt sort tæppe ned over alting, og det bliver svært at tænke positivt.
Det er svært at sige præcis hvorfor du har det sådan og hvorfor du så let bliver jalous på de mennesker der er omkring dig, men jeg tror at følelsen af jalousi for langt de fleste handler om hvordan man har det med sig selv. Hvis man føler sig usikker og tvivler meget på om man egentlig er god nok i forhold til alle andre kan følelsen af jalousi sagtens komme til at fylde en del. Hvis man er ked af sig selv og ked af den hverdag man har er det let at blive jalous på andre som man bare synes har det så godt eller oplever nogle sjove ting, som eksempelvis at skulle på ferie.
Ud fra det du fortæller tror jeg måske også det kunne hænge sådan sammen for dig. Derfor tror jeg det vil være godt for dig at "kigge" lidt på hvordan du har det indeni.
Du siger at du skærer i dig selv, at du føler dig ensom og at du er bange for at at blive erstattet i forhold til din veninde. Alle sammen ting jeg synes fortæller mig at der er et eller andet indeni dig som gør dig rigtig ked af det.
Har du snakket med nogen om hvordan du har det? Det kan være rigtig svært at skulle sætte ord på den smerte man måske føler indeni. Både fordi man måske slet ikke ved hvorfor man føler som man gør, men selvfølgelig også fordi det er vildt svært at skulle åbne sig for andre og på den måde gøre sig "sårbar" overfor andre. Men selvom det er så svært er det alligevel så forbandet vigtigt at man prøver.
Hvis du ikke deler dine tanker med andre bærer du lige nu hele byrden af tankerne og følelserne helt alene. Ved at dele dem med andre kan andre hjælpe dig med at bære byrden. Samtidig kan det at snakke om tingene også betyde at du ser dine problemer gennem andres øjne, og dermed kan du blive klogere på hvorfor du føler og tænker som du gør. Og hvis du bliver klogere på hvad der sker kan du også lettere finde nogle løsninger på problemerne.
Det bedste råd jeg kan give dig er at du skal prøve at mærke efter indeni, hvorfor du er så ked af det, og at du skal dele dine tanker med nogen. Dine forældre kunne måske hjælpe dig?
Som sagt ved jeg godt at det er svært. Du kunne måske kigge forbi chatten og "øve" dig på at snakke om de her ting med en voksen rådgiver. Sammen kan i måske finde ud af hvad det er der sker indeni dig og måske få nogle idéer til hvad du kan gøre.
DeBedsteHilsner
Niels-Christian
Relateret indhold
Kæmpe løgner
Har brændt inde med det her i nogle ugers tid nu og havde brug for at komme ud med det til nogen. For cirka et års tid siden begyndte jeg at mødes med en dreng som lige nu er 17 år. Han har en mega nice personlighed og jeg kan virkelig godt lide ham. Vi har kun mødtes 3-4 gange indtil videre....
Mai har svaret på dette spørgsmål
0
What to do
Hej. Mit problem er, at jeg har mødt en fyr som kommer fra udlandet og har boet i Danmark i næsten 10 år. Vi blev venner, men han vil gerne mere og har villet mere nærmest fra starten, da vi mødte hinanden for 2 år siden. Jeg har været ærlig og sagt at jeg ikke har det på samme måde, men det er...
Camilla fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Jeg kan ikke mere! Jeg giver op..
Hej.
Jeg er træt af de mennesker om er omkring mig, træt af at folk skal nedgøre mig, træt af at alle lader som ingen ting, træt af livet. Jeg gider det ikke mere! Jeg kan ikke mere.. Jeg har nu kæmpet i 8år og ingenting er sket. Eller jo det er sket noget- Det hele er blevet værre. Jeg...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
