Hej,

Phy… sikke en masse svære ting du har oplevet bare ind til nu! Jeg synes det er rigtig godt gået at du fortsat kæmper din egen kamp – bliv ved med det og gi aldrig op!!!

Jeg kan godt forstå, hvis det er svært for dig at flytte fra et opholdssted, hvor der er faste rammer og regler, og hjem til din mor hvor hverdagen er en helt anden. Nu skriver du at dit liv er ”en længere sag” hvilket jeg godt kan forestille mig, så jeg tænker også at du selvfølgelig skal have en eller anden form for hjælp så du får det bedre. En kontakt-person er en rigtig god ide! Og ja desværre kan det føles som om der intet sker fordi socialrådgiverne på kommunerne har rigtig mange sager de skal nå. Men det skal jo ikke gå ud over dig! Jeg tænker at hvis du har tålmodigheden og energi til det, skal du blive ved med at kontakte kommunen og gøre opmærksom på at du har brug for hjælp. Og hvis du føler at du ikke orker at blive ved med at ringe om det samme så har du måske en god voksen person som du stoler på og som du kan fortælle det hele til og så kan den person hjælpe med at kontakte kommunen så du ikke står alene med det.

Ellers findes der forskellig former for rådgivning både pr. telefon og ved fremmøde hvor du kan henvende dig. Jeg ved jo ikke hvor i landet du bor men der er i hvert fald i flere af de større byer forskellig ungdomsrådgivning hvor man kan henvende sig med alle slags problemer. Eksempler på dette kan være:

• http://www.baglandet.net/ et sted for plejebørn eller tidligere plejebørn.

• http://lystavlen.dk/index.php?open=297 en hjemmeside hvor du kan finde information og links til mange forskellige steder hvor du kan søge hjælp og vejledning om alle mulige problemstillinger.

Desuden kan du også prøve at tale med din egen læge om dine problemer og så vil han/hun kunne tage kontakt til kommunen og måske hjælpe med at der kommer til at ske noget i sagen.

Jeg håber at mit svar kan hjælp dig lidt på vej og ellers er du meget velkommen til at kontakte mig igen.

Mange tanker og hilsner - Camilla