WTF?

brevkassespørgsmål

WTF?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 10 måneder siden

Det fordi, herforleden dag var jeg sammen med en af mine RIGTIG gode venner, og nogle andre, vi kysser sådan lidt osv. Men samme aften var jeg sammen med nogle af de andre, og de sagde han fik boner midt i det hele. Problemet er jeg ikke har de store følelser for ham, jeg har også noget kørende med en anden, og det ved han også godt! Hvad skal jeg gøre? Jeg vil jo ikke ødelægge venskabet?

Svar: 

Hej pige, 14 år,

Nu er det selvfølgelig dig der kender din ven og jeres måde at være sammen på bedst, så i sidste ende må du finde ud af hvad der virker bedst for dig... Men jeg vil gerne komme med nogle tanker til at hjælpe dig på vej.

For det første er det at få boner en ufrivillig reaktion, det er ikke noget en dreng selv bestemmer. Det kan ske af ingenting eller af stimulans, som for eksempel at man kysser, også selvom det måske også fra hans side er ment som ren sjov og ballade og ingen følelser.

For det andet, så synes jeg du skal overveje om ikke det er lidt blandede signaler at sende, hvis du har noget med en anden, og det er den anden du vil, hvorfor kysser du så din ven? Er det ren og skær sjov, og vil han også forstå det sådan? Mødte jeg en pige der sagde at hun havde en fyr og så kyssede mig, ville jeg ikke mene hun var så seriøs omkring den fyr. Men så igen, er jeg også en del ældre end dig...

Du behøver ikke ødelægge noget venskab, men jeg tror du skal tænke over hvad du gør med hvem...

Har du brug for mere snak, kan du altid vende tilbage hertil...

MVH

-Sune

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program