Hej Panda

Jeg vil ikke starte med at skrive "Tak fordi du skrev herind" igen :), men i stedet for vil jeg starte med at skrive til dig, at jeg synes du har gjort en masse ting rigtigt i dit liv.

Du har været stærk nok til at åbne op og fortælle nogle af de voksne du har omkring dig, om hvordan du har det. Det har indtil nu betydet, at du har skrevet til os herinde, haft samtaler både med den person på efterskolen og en sagsbehandler, og det er ret stærkt af dig. Godt gået.

Men jeg kan også godt læse ud fra det du skriver, at det ikke føles som om det har hjulpet og at du stadig føler du står meget alene med det hele og de følelser du har inden i. Så nu vil jeg prøve at give dig nogle mere konkrete råd til hvad du kan gøre, men først vil jeg lige skrive noget andet.

Det er rigtig svært, når ens far eller mor bliver psykisk syg, fordi som du skriver, så bliver du lidt tvunget til at skulle forholde dig til en masse ting og følelser som ikke normalt er en del af en teenagers liv. Og jeg kan sagtens forstå, at du føler du ikke kan leve et almindeligt teenageliv. Det er også helt normalt at du sommetider hader din mor, fordi hun på en måde har sat dig i den situartion.

Det er en helt almindelig og forståelig måde du reagerer på..

Men ved du hvad.. det er ikke værd at dø fordi du kan både få en dejlig ungdom og et dejligt og normalt voksen liv. Fordi heldigvis er vi mennesker rimelig seje og selvom det kan være rigtig svært og det kan føles som om det er ved at eksploderer inden i, så kan vi komme ud på den anden side og få et dejligt liv. Og så ville det jo være forfærdeligt, hvis du ikke oplevede alt det.

Jeg har 3 ting som jeg gerne vil fortælle dig nu og som måske kan hjælpe dig videre i dit liv:

1. Det første handler om din mor og at du bliver nød til at acceptere at din mor er psykisk syg. Jeg er sikker på at hun elsker dig og gerne ville have været uden den psykiske sygdom. Men hun er blevet syg og det kan hun ikke gøre for og det kan du ikke gøre for.

Lige nu kæmper du meget imod det og giver din mor skylden. Som jeg skrev før, er det helt ok, men jo hurtigere du slippe den og jo hurtigere kan du begynde at glæde dig over nogle andre ting og begynde at nyde dit teenageliv endnu mere.

Kender du det der med Kviksand. Det er det der sand man har set på film, hvor man synker mere og mere ned. Jo mere man kæmper imod det og bevæger sig, jo mere synker man i. Men hvis man ligger helt stille og slapper af, så kan man komme ud af det igen.

Det er lidt det jeg mener her, nemlig at hvis du acceptere det og ikke kæmper imod det faktum at din mor er psykisk syg og ikke har kunnet give dig en normal teenagetid, så frigører du overskud og mulighed for rent faktisk at få en dejlig tid alligevel, selvom din mor er syg.

2. Det andet handler også om at lave nogle ting i din fritid som giver dig overskud og glæde. At du laver alle de ting som teenagere gør og det handler om at du giver dig selv lov til at være ung, at du laver aftaler med nogle veninder, at du begynder at gå til noget i din fritid som du synes er skægt eller noget helt andet.

På den måde får du også fokus lidt væk fra din mor og alt det du synes du ikke har fået. Du kan på rigtig mange måder leve et helt normalt ungdomsliv, selvom din mor er syg. Forskellen er bare, at din mor måske ikke kan være med til så meget af det, men det behøver ikke at stoppe dig.

3. Det lyder jo meget flot det hele og puha, lidt af en opgave synes du måske...det ved jeg godt. Og det kan være endnu svære hvis du ikke har nogle voksne som du kan støtte dig op ad. Derfor er det vigtigt at du bliver ved med at tage kontakt til din sagsbehandler, så I kan finde ud af noget med en kontaktperson og måske en ungdomsbolig. Det lyder nemlig som en rigtig god ide..:)

Jeg vil også foreslå dig at kontakte tabu.dk for børn og unge. Her kan du snakke med voksne som har en masse erfaring i hvordan det er at have en mor eller far som er psykisk syg og jeg tror du kan få en masse støtte og hjælp der. Prøv det af..

Husk også at du altid er velkommen i vores chatrådgivning her i Cyberhus, og her sidder der også voksne som er klar med et øre og sammen kan I måske finde flere muligheder for dig..

Så kære du.. situationen er som den derhjemme hos dig, men alligevel har du masser af muligheder for at få det teenageliv og det voksenliv som du gerne vil have. Du er selv med til at bestemme det..:)

Jeg håber alt det bedste for dig..

Varme sommerhilsner

Erroll