tæer

brevkassespørgsmål

tæer

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 5 måneder siden

Kære Cyberhus Jeg er en pige på 13. Jeg har en god veninde. Vi ser rigtig meget tv og dvd sammen. Når vi sidder og kigger ligger vi tit og flyder og nulrer hinandens bare tæer. Det er bare så hyggeligt. Men nu i går begyndte min veninde at slikke på mine tæer, putte dem i munden osv. Det var ikke ubehageligt, men mærkeligt. Hvad kan grunden være til det? Jeg ville ikke spørge hende. Mon hun forventer jeg skal gøre det samme med hende? Jeg skal lige sige vi har begge søde små tæer. Kærlig hilsen Mie

Svar: 

Hej Mie..

Det er et rigtig godt spørgsmål du stiller og det kan selfølgelig være lidt svært for mig, præcist at vide hvorfor hun gør det og om hun forventer du gør det samme, men nu skal du høre hvad jeg tænker.

Rigtig mange veninder kan godt være meget tætte, også sådan rent fysisk. Fx. er der mange der kan sove i samme seng, hjælpe hinanden med makeup og hår og som du skriver, sidde og massere eller nusse hinanden tæer mens man ser en film eller noget andet.

Når din veninde begynder at slikke på dine tæer og putte dem i munden, tror jeg måske bare det er fordi hun leger lidt med dine tæer og ikke sådan mener så meget med det, udover at det er hyggeligt og sjovt. Sommetider kan man godt lave lidt pjattede ting, som man bagefter synes virkede lidt underligt, selvom det bare var sjovt i øjeblikket.

Hvis hun gør det igen og flere gange, så kan det være at hun nyder at være rigtig tæt på dig og prøver lidt forskellige ting af, for at vise dig at hun er meget glad for dig, som ven. Eller også er hun nysgerrig på at blive lidt tættere på dig rent fysisk og leger lidt med at røre ved dig på forskellig vis, altså mere tiltrukket af dig som kæreste.

Lige meget hvad, så synes jeg det vigtigste er, at du gør det som føles rigtigt for dig. Hvis du er usikker på hvorfor hun gør det og synes det er lidt underligt, så synes jeg du skal spørge hende stille og roligt.... det lyder nemlig til at I er rigtig gode venner og sagtens kan snakke om det.

Om hun forventer at du gør det samme ved jeg ikke, det er ikke sikkert, men igen er det vigtigt at du gør det der føles naturligt for dig. Det kan godt være lidt grænseoverskridende at slikke en anden persons tæer og det skal føles rigtigt nede i maven hos dig, ellers synes jeg ikke du skal gøre det.

Og du må gerne sige til hende, hvis du ikke har lyst til at hun slikker dine tæer, eller at du skal slikke hendes tæer.

Jeg håber mit svar kunne hjælpe dig en smule..

De bedste hilsner

Camilla

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program