Kan ik mere..
brevkassespørgsmål
Kan ik mere..
Hej, Jeg er en pige på 15 år.. Min kæreste er lige flyttet til USA med sin familie for altid. Hun kommer først tilbage på besøg om et år, men hun tager jo afsted igen. & helt ærligt ik? jeg kan ik holde det ud?! Hun var den føste jeg var i seng med. hun betyder bare ALT! og jeg græder hele tiden! Hun flyttede i starten af juni. og jeg kan slet ik vente med at se hende. jeg føler at der er en evighed til at hun kommer tilbage. jeg har brug for hende.. jeg har ik nogen jeg kan snakke om det med.. for ingen ved at jeg har en pigekæreste.. mine forældre tror kun vi er meget gode veninder. for de kan ik fordrage homoseksuelle eller biseksuelle personer... Min kæreste og jeg, har haft et forhold siden marts måned i år. & vores forhold betyder alt for mig.. vi snakker lidt over skype, men når vi begge starter i skole igen, kan vi slet ikke snakke sammen for der er lang tidsforskel. Jeg er bange for at hun finder en anden i USA som er bedre end mig og hun glemmer mig, selvom hun siger hun elsker mig.... hjælp mig! jeg har et KÆMPE hul i sjælen, jeg føler mig tom! Jeg føler mig så tom at jeg er holdt op med at spise, fordi at når min mave knurre fylder det lidt af tomheden ud. Jeg vil også gerne tabe mig lidt.. så det er jo godt.. - Please hjælp mig? hvad kan jeg gøre for at få tiden til at gå hurtigere? Jeg er ved at gå ned! Og jeg plejer at være en meeega glad pige! jeg kan ikke mere..
Svar:
Hej med dig
Jeg kan godt forstå det er hårdt at din kæreste er rejst til USA. Det er åbenbart noget hendes forældre har valgt og det er der faktisk ikke så meget at gøre ved hvis hun er under 18 år ligesom dig.
Dvs hvis hun er 15 år ligesom dig er der lang tid til hun selv kan bestemme hvor hun vil bo og det kan godt være at hun bliver glad for at bo i USA og vælger at blive der efter hun er fyldt 18 år. Selvom jeg godt ved det ikke er spor rart for dig at jeg siger sådan, så synes jeg vi bliver nødt til at se realistisk på det - også selvom det gør ondt indeni og ikke er til at holde ud at tænke på.
Hvis familien ikke har tænkt sig at flytte tilbage til Danmark og kun kommer meget sjældent på besøg, så synes jeg ikke det virker særlig sandsynligt at I kan lykkes med at forsætte et kæresteforhold. Det er en rigtig dyr rejse imellem jer som ikke er nem at få råd til særlig tit.
Jeg synes I skal fortsætte som venner og så holde kontakten over Skype når I har tid. Jeg er godt klar over det er mega hårdt og ikke den løsning du ønsker dig, men jeg tror som sagt at det er det bedste I kan gøre for hinanden - dvs ikke at forpligte jer.
Jeg kan godt se at det er en kæmpe mundfuld du går med selv, at du ikke synes du kan snakke med nogen om hvordan du har det. Har du ikke lyst til at komme ind i chatrådgivningen her på Cyberhus ??, - så vi sammen kan se på hvem der kan være god for dig at snakke med og hvordan du kan tackle situationen med at dine forældre ikke er glade for homoseksuelle ?? Fordi det er jo en byld der skal hul på på et tidspunkt......når det rette tidspunkt kommer ( måske skyldes deres fordomme bare at de ikke rigtig kender nogen homoseksuelle .......endnu ?? )
Jeg forstår på dig at du gerne vil tabe dig ! I så fald er løsningen IKKE at lade være med at spise. Det bliver du syg af og får det endnu dårlige psykisk.
Spis i stedet sund og god mad du bliver mæt af og dyrk lidt motion - så taber du dig det du har behov og får mere energi til at klare hverdagen som du har brug for. For som du allerede ved, kan vi ikke få tiden til at gå hurtigere som du efterlyser, men vi skal sørge for at holde vores helbred i behold og at få noget godt ud af livet nu og her imens vi er her.
Gode ønsker til dig
fra Denise
Relateret indhold
Venskabet er knust!
Kære Cyberhus! Jeg har siden marts, '09 haft 2 rigtig gode venner fra Sjælland, og jeg bor selv på Jylland. På det sidste, er vi begyndt ikke at kunne lide hinanden. Vi kan ikke snakke om det med hinanden. Og dét, med, at vi ikke kan snakke med hinanden er nok mest min skyld. For hvis der er én...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Jeg vil på en måde gerne have at der er
Jeg vil på en måde gerne have at der er noget galt med mig, så der er nogen der ligger mærke til st jeg rent faktisk findes.
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Jeg er syg, bekymret og bange.
Kære brevkasse. jeg hedder laura, og jeg er 15 år gammel. mit bev bliver nok langt, men jeg har brug for, at tale ud om nogle ting, som går mig på. i sommeren 2008 var min mor, far, lillebror og jeg en lykkelig familie, som havde det super godt alle sammen, men i sommeren 2008 startede et...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
