Ingen tillid
brevkassespørgsmål
Ingen tillid
Hej. Jeg har et problem med mine forældre - mest min mor, til dels min far. De tror ikke på mig! Hele mit liv har de gjort alt for mig, så jeg skal først til selv at finde ud af hvordan man klarer sig. Problemet er bare at det vil de ikke lade mig gøre. Især min mor er slem til det. Hver gang jeg vil noget nyt eller prøve at udfordrer/modne mig selv, skal hun altid pille min selvtillid fra hinanden. Hvis jeg snakker om at jeg godt vil flytte hjemmefra, siger hun at det kan jeg ikke finde ud af. Jeg skal til at starte på HF, og hun mener bestemt at det vil jeg ikke kunne klare. Selvom jeg fik høje karakterer i skolen. Jeg har gået i lang tid og været bange for at deres holdninger skal smitte af på mig, så jeg til sidst heller ikke tror på mig selv, eller at jeg kan finde ud af noget. Så for nogle uger siden gjorde jeg noget drastisk. Jeg bestilte en uge i London med fly og hotel. Jeg skal aftsed om et stykke tid. Selvfølgelig har min mor prøvet at snakke mig fra det, ved at sige at jeg hverken kan finde ud af at tage med taxa rundt, eller begå mig selv. Det er da klart, når hun nu har gjort alt for mig! Jeg kan ikke engang lide at ringe til fremmede idag, men må tvinge migselv så min mor ikke får ret at jeg intet kan. Jeg fortalte hende om mine følelser for et stykke tid siden. Hun sagde at hun ikke ville have høje forventninger til mig, så jeg ikke skulle føle mig presset. Det ville også være ubehageligt, men det er det også at få at vide at man ikke skal tro på sig selv. Jeg mangler utrolig meget deres tillid og respekt. Hendes holdninger er allerede smittet af på min far og mormor. De mener også at jeg vil bryde sammen, efter at have klaret mig selv i en dag, når jeg er flyttet hjemmefra. Min mor styrer mit liv. Når vi er til møder om mig (jeg har Aspergers Syndrom) og når vi snakker om uddannelse, skal hun dominere alt. Jeg ved ikke om det er fordi hun ikke vil give slip? Jeg er enebarn. Hilsen JB
Svar:
Hej JB
Jeg kan godt forstå at du gerne vil kunne klare dig selv og at det er belastende at have mor og de andre til at fortælle dig hvad du kan og ikke kan klare hele tiden, i en alder af 19 år. Jeg giver dig ret i at det er ikke særlig fremmende for din selvtillid at blive behandlet som om du ikke selv kan finde ud af noget.
Selvom det er meget belastende for dig, så tror jeg dog ikke at du skal være spor i tvivl om at din familie mener dig det godt, selvom det ikke føles sådan. Jeg tror de er meget bekymrede for dig og for at der skal ske dig noget, bl. a pga din særlige udfordring med Aspergers Syndrom.
Når du f. eks oplever at din mor fortæller dig at du ikke kan klare HF, så tror jeg det er fordi hun forsøger at forhindre at du skal få en skuffelse hvis det nu skulle vise sig at være for svært for dig. Men jeg er helt enig med dig i at det er ikke den rigtige måde hun tackler det på, med sin velmenende bekymring, fordi det gør dig ked af det og mere usikker på dig selv - og det har du selvfølgelig slet ikke brug for nu hvor du skal starte på HF - tværtimod.
Jeg har jo ingen anelse om hvordan du rent faktisk klarer din dagligdag med Aspergers - og hvor meget du selv oplever du kan klare ?? Men jeg har stor respekt for at du udfordrer dig selv med at forsøge at klare flere ting selv - f. eks med at ringe til fremmede mv. selvom det er svært for dig. Det viser at du har en stor vilje og den skal du nok nå langt med :)
Med hensyn rejsen du har bestilt så kan jeg ikke vurdere om det bliver for stor en mundfuld for dig ?? . Når det nu er første gang du skal ud på den måde, tænker jeg at det måske kunne være rart at have en veninde eller en anden udenfor familien at følges med. Selvom du er sammen med en anden, øver du dig jo stadig i at klare dig udenfor familien..... har du tænkt på det ??
Jeg ved jo ikke hvilke møder I deltager i i familien, i forhold til at du har Apergers, men jeg vil foreslå at i får nogle familiesamtaler gennem jeres kommunes familierådgivning, hvor I får talt om dine ønsker om at klare mere selv og dine følelser omkring den måde dine forældre taler til dig på. Din mor og far kan nemlig også have brug for hjælp til at finde ud af hvordan de kan støtte deres datter bedst muligt, uden at du kommer til at føle at de tager ansvaret helt fra dig.
Du kunne evt. vise dem dit spørgsmål og mit svar hvis du synes ??
De bedste ønsker
Denise
Relateret indhold
Sundt forhold til mad? Eller hvad?
Du Hej
Jeg er en 16 årlig pige, der ikke helt ved hvad jeg skal gøre...
Jeg har altid elsker mad, men har i mange år været god til at spise sundt og varieret. Men det forandrede sig i 8. Klasse. Kort sagt, så havde jeg det ikke godt i 8. Klasse, hvilket medførte, at jeg begyndte at...
Christine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Hvem kan jeg tale med?
Hej.
Jeg har længe gået med depressions lignende symptomer (et par år) og måske også noget angst, som jeg synes er ved at blive for meget. For lidt kontekst vil jeg lige fortælle, at jeg normalt bor på kostskole og er hjemme hos min mor en gang i mellem. Da jeg pga corona blev sendt hjem...
Jeanette fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Jeg kan snart ikke mere :-
Jeg har det af helvede til. jeg er så såret, så følsom, så ked af det, også deprimeret. og mest af alt Ensom. Jeg har gået på efterskole siden august, og er slet ikke blevet knyttet til den, eller andre. jeg føler lige ud, at jeg er blevet sat i 'fængsel'. det eneste der holder mig fra at stoppe...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
