Hun vil ikke
Hun vil ikke
Hej, jeg er en dreng på 17 år. min kæreste og jeg (hun bliver 17 om 2måneder) har været sammen i nænsten 6 måneder og har datet i over 1 år, så vi kender hinanden ret godt. - "problemet" er at hun ikke vil noget seksuelt med mig (handjob, finger, knalde) jeg har tidligere været meget seksuelt aktiv og har derfor en masse masse lyster i min krop. Hun siger at hun virkelig gerne vil, både for hendes og min egen skyld. men hun siger at det er som om der er noget i hende der stopper hende hver gang, noget som hun ikke kan forklare/beskrive. vi har sovet sammen mange gange hvor vi har kælet, kysset og nusset hinanden over det hele. har set hende uden bh og kærtegnet hendes bryster mange gange. får lov til at røre hende dernede uden på g-strengen hvor jeg kan mærke hun er vildt våd. men hun vil bare ikke lade mig komme indenfor. hun ved jeg elsker hendes krop og alt ved hende er perfekt for mig, så tror ikke hun er genert over den (da hun også har perfekte former) Hvorfor er det at hun har det sådan? hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende hen til det punkt? har bare så mange lyster og er bange for at jeg kommer til at være sammen med en anden på grund af det. elsker hende over alt og vil ikke miste hende på grund af manglende sex. men begynder at føle mig seksuelt tiltrukket af andre også. håber virkeligt at få svar!
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål. Jeg synes det er rigtig godt du skriver herind, du virker som en god kæreste der gerne vil passe på din pige og sørge for at i har det godt sammen. Du har beskrevet meget fint hvad der sker imellem jer og jeg vil gerne prøve at svare dig.
For det første er det helt naturligt at du har lyst til sex med din kæreste og når du nu er meget glad for hende, så kan dine lyster være meget store og det kan være svært at tænke på andet. Det er også naturligt for din kæreste at hun har lyst til dig - men så er det jo bare lige noget som gør, at det ikke er let for hende at reagere på det eller gøre mere ved det. Det kan være meget svært at forstå - og det forstår hun sikkert heller ikke helt selv. Det virker som om i har snakket om det og det synes jeg er rigtig godt. Det er altid vigtigt at kunne tale sammen om alle slags ting.
Jeg ved ikke om din kæreste er jomfru. Men det kan godt betyde noget, hvis hun er. Hun ved at du har været meget aktiv før og måske er hun bekymret for om hun kan leve op til dine erfaringer. Det kan også være hun er nervøs for om hun er klar eller måske nervøs for hvad der kan ske, måske graviditet eller sexsygdomme. Man kan godt have mange tanker og bekymringer omkring de her ting, hvilket kan gøre det vanskeligt at kaste sig ud i det. Jeg forestiller mig at i måske allerede har snakket om de ting ellers kan i jo prøve at tage hul på det.
Det kan også være at hun måske har haft en ubehagelig seksuel oplevelse før, det kan eventuelt gøre det meget svært at springe ud i noget med sex igen, selvom hun er meget forelsket i dig. Men det også være at hun bare ikke er klar. Når man ikke er "klar" så kan det være svært at beskrive hvordan man har det. Det kan også være hun føler hun bliver nødt til at finde ud af hvorfor, fordi hun elsker dig og bare ønsker at i skal have det godt sammen. Så det kan ubevidst være noget som hun tænker meget over også kan det komme til at fylde for meget i hovedet, så kan kroppen godt sige fra.
Du virker meget omsorgsfuld og du er også meget ærlig. Det er klart at du kan føle dig tiltrukket af andre seksuelt, men du skal gøre op med dig selv om det er noget du tror du gør noget ved. Når du elsker din kæreste, så skal du gøre hvad du synes der bedst for jer begge. Det kan betyde at du ikke har sex med din kæreste, før hun er klar. Det kan også betyde at i måske snart har sex. Men hvis du er sammen med en anden, så kan i begge ende med at være meget kede af det.
I kan prøve en periode hvor i ikke snakker så meget om sex, måske kan det gøre jer lidt afslappede omkring det også kan det være din kæreste ikke føler det hele handler om det, hvilket måske kan være en rar følelse for hende. Når i er klar til at prøve lidt kyssen og kælen igen, så kan du fortælle at du gerne vil prøve at kæle for hende idenfor trussen og at hun til enhver tid kan sige at hun gerne vil stoppe. Måske kan hun fortælle dig, hvordan hun kæler for sig selv, hvis hun gør det.
Jeg kan godt forstå at det kan være svært for dig at mærke efter hvad der er det bedste for dig. Og jeg håber i finder frem til en løsning, som gør jer stærkere, giver jer tillid og respekt som kærester.
Mange hilsner fra Bibi