Det at flytte hjemmefra.
Det at flytte hjemmefra.
Hej Cyberhus. Jeg er en pige på seksten år, som mere end noget andet kunne tænke sig at flytte ud. Det ser sådan ud, at jeg går i 1.g og bor alene med min far og hans datter hveranden weekend. Min mor døde desværre for snart tre år siden, men hvilket ikke er noget som påvirker mig. Min far har en kæreste som også er her en gang i mellem med sine børn. Grunden til at jeg egentlig gerne vil flytte hjemmefra er fordi at min far og jeg har utrolig mange problemer. Han har slået en enkelt gang, hvilket har gjort at jeg har mistet al respekt for ham. Udover det diskuterer vi tit om en hel masse ting, som så oftest ender ud i at blive til et vildere skænderi, hvor vi begge hiver alle tænkelige kort frem. Fx. bruger han min mor som forsvar mod mig, og fortæller at hun også altid var sådan. Altså, som han definerer det: "umulig" Så vi ved altså hvordan vi kan ramme hinanden. Vi har været igennem et længere forløb hos kommunen, i familierådgivningen, men som jeg ikke rigtigt føler at jeg har fået noget ud af. Jeg har sat mig stille og roligt ned og snakket med både min far og kommunen, om at jeg godt kunne tænke mig at flytte hjemmefra, men er blevet afvist af begge parter. Kommunens ord var, at min far godt kunne forsørge mig og sørge for at jeg havde et sted at være osv. Ja, det er helt korrekt, men det bør da være muligt at kunne flytte ud uden at være under "fattigdoms-grænsen", misbrug eller andre utroligt dårlige vilkår. Jeg kender da flere som flyttede hjemmefra som seksten-årige. Men sagen er så den, at de skænderier virkelig nedbryder mig indvendigt. Det gør at jeg har svært ved at fokusere på lektier, som jo påvirker min skolegang en del og ja, generelt mit humør. Så jeg er kommet frem til, at jeg tror det eneste der virker ville være at komme lidt væk fra hinanden. Men hvordan skal man så gribe det an, når kommunen ligesom afviser det? Jeg har arbejde, en større pengesum efter jeg solgte min hest, og min far er ikke økonomisk dårligt stillet.... Jeg håber I kan hjælpe...
Hej med dig...
Det er godt du skriver herind og super at du undersøger de muligheder du har. Jeg synes også det er godt at du og din far har været hos kommunen og har haft nogle snakke, fordi det er det første skridt.
Det er også et svært spørgsmål, fordi loven siger at så længe du er under 18 år, så er det din far der har forældremyndigheden og dermed bestemmer en del..blandt andet det her med om du må flytte hjemmefra.
Kommunen siger nu også, at de ikke vil støtte at du flytter og du har ret i, at det tit skal være ret alvorligt før de giver en ung lov til at flytte. Det vil sige, at som sagens står nu kan du ikke flytte og hvis du prøver på det, vil politiet tvinge dig tilbage til dín far.
Når du er 16 år, er du ikke helt voksen endnu og derfor kan myndighederne ikke bare lade dig bo alene, selvom du tror du kan klare dig selv og at det ville være bedre for dig. Det er nemlig langt fra alle 16 årige der kan bo alene, fordi det er ikke så nemt som det lyder. Så derfor er det nok godt nok, at der er en lov om det.
Men det hjælper jo ikke dig så meget og jeg kan godt høre, at du selv mener at det ville være det bedste for dig at flytte. Derfor synes jeg du skal prøve et par ting mere. Det er ikke sikkert det ændrer noget, men så kan du i hvert fald sige til dig selv, at du har prøvet det du kunne.
Det første jeg synes du skal gøre er, at få din historie fortalt igen, både til din far og til kommunen. Du beskriver det rigtig flot her i brevkassen...har din far og kommunen også fået det hele at vide på den måde?
Jeg foreslår at du skriver et brev til din far, hvor du forklarer igen hvordan du har det og hvorfor du mener det er en god ide at I ikke bor sammen. Det bedste ville være, hvis I sammen kunne finde en løsning, så han kunne støtte dig i at finde et sted og måske hjælpe dig med nogle af de praktiske ting.
Hvis han ikke vil, så kan du prøve at skrive det samme brev til familierådgivningen. Du skal være sikker på, at du er meget ærlig, så både din far og kommunen ved hvad du tænker og hvordan du har det.
Det næste du kan prøve er, at kontakte bisidderordningen hos Børns Vilkår. Det er en ordning hvor du får en voksen som på en måde er din advokat og som hjælper med at tale din sag, hvis de altså mener du har brug for det. Prøv at forklare dem din situation og hør deres mening om det hele.
Hvis ikke der er nogle af de her ting der virker som du gerne vil have det, så bliver du nød til at acceptere situationen og så er det måske på tide at kigge på, hvordan du kan få det bedre derhjemme. I hvert fald til du bliver 18 år, hvor du helt selv må bestemme.
Prøv at komme forbi chatten her i Cyberhus og tag en snak med en rådgiver. Måske kunne I sammen få nogle ideer til hvad du og din far kan gøre, så I ikke skændes så meget og så du ikke bliver så påvirket af det.
Jeg ønsker dig alt det bedste i det nye år..
Venlig hilsen
Erroll