Kære Smilla

Tusind tak for dit brev. Jeg tror, at der er rigtig, rigtig mange unge på din alder, som oplever og tænker det samme som dig. Der sker så meget med den alder, som du har, at det er helt naturligt, at man kan blive forvirret og usikker på sig selv, og hvis man gør det hele tiden, så kan det nogle gange betyde, at man også komme til at få nogle rigtig ubehagelige tanker om sig selv, f.eks. som du fortæller, at du føler, at du er grim. Jeg kan godt forstå, at det går dig på, men jeg håber, at det hjælper lidt at vide, at du med garanti ikke er den eneste, som kan få det sådan her engang imellem. Du nævner f.eks. dine veninder, hvor du måske misunder deres begyndende former lidt, og selvom de så måske lige nu har noget, som du ikke har, så er der garanteret stadig noget ved dem selv, som de er usikre på. Det kan være, at de synes, at deres hår er grimt, eller er trætte af deres hud, eller ville ønske at de var højere, tyndere, sjovere eller klogere. For desværre er vi tit vores egne største kritikere. 

Noget man kan gøre for at booste ens selvværd lidt, det er forskellige små øvelser. F.eks. kan man hver eneste morgen og aften sige noget pænt om/til sig selv i spejlet. Det kan være, at man kan godt lide dens måde ens hår sidder på, eller det tøj man har på, eller at man har gjort noget godt for nogen. Nogle skriver det endda ned i en lille bog eller blok, sådan at de kan kigge lidt i den, hvis de føler sig nede og triste. Tit er vi heller ikke særlig gode til at opdage, når vi gør noget godt, og man glemmer det hurtigt igen. Derfor kan det også være en rigtig god idé at belønne og rose sig selv, når man har gjort noget, som var svært for én, eller som man har arbejdet hårdt på, men også bare hvis man har forsøgt noget, som var svært, for vi lykkedes ikke altid med de ting, som vi sætter os for, men derfor kan vi stadig belønne os selv for forsøg og indsats. På den måde kan det nogle gange blive tydeligere for en selv, hvor mega god og fantastisk, man er. 

Du fortæller også, at du går med make-up, og at du måske synes, at det er lidt en ung alder, at du er startet med det i. Jeg tænker, at det er meget forskelligt, hvornår og om man har lyst til at gå med make-up, og selvom make-up helst ikke skal blive noget, som man slet ikke kan leve uden, så man slet ikke kan rumme eller genkende sig selv uden, så er det helt okay at putte lidt make-up på, hvis det er noget, som får dig til at føle dig godt tilpas. Men husk engang imellem at tage det af og kigge på dig selv i spejlet og ros dig selv, og elsk dig selv for den, du er. For den person er helt sikkert herlig og smuk både med og uden lidt hjælp. 

I forhold til det her med make-up, så er det masser af tricks i bogen, men det kommer tit rigtig meget an på den hudtype, som man har. F.eks. om man har fedtet eller tør hud eller lignende. En mulighed for lidt råd og vejledning i forhold til din hudtype og sådan er ekspedienterne i Matas. De kan hjælpe med mange forskellige spørgsmål. Nogle gange har de også sådan nogle aftener, hvor man kan komme og få råd af en make-up artister og sådan, som også har masser af tricks oppe i deres ærmer. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej, og at du husker dig selv på, at du er fantastisk og sej og stærk og god, præcis som du er!

Mange knus

Amanda