Hej med dig
Jeg kan sagens forstå din tvivl, for det er en problematisk situation, som du står i, i forhold til din familie og din seksualitet.
Det er desværre langt fra alle familier, som har nemt ved at accepterer, hvis deres barn springer ud som enten homoseksuel eller biseksuel, for der er stadigvæk mange der har det synspunkt, at mænd og kvinder er skabt til at være sammen.
 
At din familie er en af de familier, som har svært ved at accepterer det, gør absolut ikke din situation nemmere, da du inderst inde gerne vil fortælle dem om din seksualitet, men ikke tør af frygt for, at de vil slå hånden af dig. Deres holdninger til seksualitet, er ikke alene med til at sætte dig i et dilemma om, hvorvidt du tør fortælle dem det eller ej – det er også med til, at du undertrykker dine følelser for andre piger, hvilke på ingen måde, hverken er rimeligt eller sundt for dig.
 
Du er i en alder, hvor det er vigtigt for dig at udforske dig selv og dine lyster, for at du kan lære dig selv at kende og dette gælder også sex. Det er ikke unormalt at teenagere eksperimenter med deres eget køn, for det er en helt naturlig ting, så fordi du er tiltrukket af piger, er det ikke alene ensbetydende med, at du er biseksuel.
Det kan sagtens være en fase i dit liv, som du lige nu og her, har brug for at udforske nærmere, men derfor er det stadigvæk vigtigt, at du ikke føler, at du må gå rundt og undertrykke dig selv, af frygt for hvad din familie vil sige.
 
Da det er en sårbar situation for dig, vil jeg foreslå, at du føler dit hjerte og stille og roligt prøver at date med piger, for at se hvordan det føles. Det er vigtigt at du lytter til dig selv og tager det i det tempo som passer til dig, så det stadigvæk vil være en rar oplevelse og ikke ”noget der bare skal prøves hurtigst muligt”. Det skal, for at bruge dit eget udtryk, føles rigtigt.
Jeg syntes, at så længe du holder lav profil og ikke har noget seriøst med en pige, så er det ikke nødvendigt, at fortælle din familie noget om det, fordi de netop har så svært ved det, som de har. Det bliver først for alvor betydningsfuld, den dag du eventuelt er i et parforhold, som er seriøst nok til, at du må tage beslutningen og springe ud.
 
Jeg kan hertil ikke understrege nok, at det aldrig bliver din skyld, hvis din familie ikke kan accepterer din seksualitet. Det kan alene kun være deres egen skyld, for vi kan alle tage ansvar for vores handlinger, men ikke for vores følelser til andre mennesker og vi kan ikke selv kontrollere, hvem vi tiltrækkes af eller endda forelsker os i. At din seksualitet er som den er, er med til at gøre dig til lige netop den person, som du er og det har du i sidste ende kun grund til at være stolt af.
 
Held og lykke med det hele
 
Joan