Enorm trist, men ved ikke præcist hvorfor..

brevkassespørgsmål

Enorm trist, men ved ikke præcist hvorfor..

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 2 uger siden

Hej Cyber Lige pt. går jeg med en hel masse tanker som jeg bare ikke kan rumme inde i mig selv! Det kan lyde utrolig dumt, men jeg kan simpelthen bare ikke holde det ud, og jeg begynder at tro at der er noget galt med mig. Her for nogle uger siden fik jeg en kæreste igen og da han er muslim lever han selvfølgelig på en anden måde end jeg gør. Dette har også ført til at jeg til tider er kommet til at spørge utrolig dumt om ting og han på en måde er blevet lidt sur over det, men det er så gået væk igen. Jeg har haft muslimske kærester før, og et eller andet sted synes at det gør det lidt svært at indgå i et parforhold med dem da de jo har en anden kultur som f.eks. siger at de ikke må være alene med pigen hvis de nu skulle gøre noget frækt osv. Godt nok er min kæreste og jeg sammen alligevel, bare uden at hans forældre ved det, men det gør virkelig så ondt alligevel i mig. Vi har det skønt når vi sidder sammen, men så er der bare lige det at når han ikke skriver eller når jeg ikke er hos ham, så bliver jeg bare inderligt ked af det. Har næsten konstant siddet og grædt i de sidste mange dage over småting som jeg altid har kunne håndtere med lethed. Er bange for at jeg et eller andet sted er jaloux eller bange for at han vil forlade mig, da jeg mange gange i fortiden har oplevet at blive forladt af samtlige drenge som jeg har været vild med. Selv mit forrige forhold varede hun en måned, og jeg er virkelig så bange for at det samme skulle ske denne her gang. Uden kæreste på føler jeg mig tom og håbløs, og det samme gør jeg når jeg ikke er hos ham nu. Har det virkelig så dårligt og græder konstant. Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre! For jeg elsker ham så utrolig højt, men har oplevet mange gange hvor det har vist sig at det kun er mig der har de stærke følelser for fyren.. Håber i kan hjælpe..

Svar: 

Hej med dig

Først vil jeg rose dig for, at få skrevet dine tanker ned. Det er nemlig første skridt, hvis man ikke føler man kan rumme sine tanker; at få dannet sig et overblik over dem ved at skrive dem ned.

Jeg kan forstå, at du er bange for at blive forladt og bange for at du elsker ham mere end han elsker dig. Det er ubehagelige følelser at gå rundt med - men samtidig helt naturlige - især når du tidligere har oplevet at dine kærester er gået fra dig. Der er altså intet unormalt i det.

Det du skriver, får mig til at tænke på tre ting;

1. Du skriver at du uden kæreste føler dig tom og håbløs. Det er sådan, at hvis man i en periode har det svært med sig selv, kan det føles ubehageligt at være alene. For når man er alene kommer man netop til at tænke over de ting, som gør ondt. Derfor kan man i disse perioder føle et stort behov for at være sammen med andre for simpelthen at undgå at føle denne smerte - og måske også for at blive bekræftet i at man er god nok. Istedet for at flygte fra denne smerte, er det vigtigt at få talt med en voksen om det. Jeg ved ikke om dette passer på dig, men jeg fik lyst til at skrive det, da jeg læste dit brev. 

2. Hvis du virkelig tænker at han er på vej væk, synes jeg du skulle tage en snak med ham om det, for måske kan du stadig redde forholdet, ved at høre hvad han føler og tænker. Vil han slet ikke tale om det, så er han ikke værd at ligge og græde over. Der findes masser af søde fyre derude, som vil behandle dig bedre. Det er nemlig vigtigt man taler om problemerne i et forhold - ellers vil det aldrig vare ved.

3. Hvis du tænker, at det kun er pga. dine tidligere oplevelser med forhold, at du er bange for at han er på vej væk. Så synes jeg at du skal fortælle ham om dine følelser og bede ham have dem i tankerne i jeres forhold, så han måske tænker mere over, hvis der går langt tid mellem at han skriver, når I ikke er sammen. Derudover tænker jeg også, at du skal arbejde lidt med dine tanker omkring det hele; at tidligere kærester har forladt dig, betyder ikke at den næste gør det samme. Og at de forlod dig kan være godt, fordi I måske bare ikke passede sammen, de opdagede det bare før dig. Og at du derfor kunne komme videre til at møde nye fyre, som du måske passer bedre sammen med.

Derudover synes jeg, at han skal være glad for at du er stiller de "dumme" spørgsmål om hans kultur og religion, det viser at du er interesseret i at lære ham bedre at kende og gerne vil forstå ham bedre. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det må være svært en gang i mellem, når man kommer fra forskellige baggrunde.

Lige meget hvilken af årsagerne du tænker er grunden til at du er bange for at blive forladt, synes jeg du skal tale med dine kæreste om det, så han kan være opmærksom på, at du er sårbar på nogle områder og I kan få talt om de eventuelle problemer der kunne være i forholdet. Og hvis du bærer rundt på en smerte, som beskrevet i punkt 1, håber jeg at du får talt med voksen om det, så det måske ikke gør så ondt, at være alene.

Mange tanker fra Heidi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program