svigt og jeg føler jeg er alene

brevkassespørgsmål

svigt og jeg føler jeg er alene

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

Hej jeg er en pige på 17 år og jeg går på en specielt skole for børn og unge som har det svært i tilværelsen, jeg er rigtig tit ked af det og jeg søger meget voksen kontakt fordi jeg har brug for omsorg og bleve hørt på!!! men de hører ikke på mig jeg føler faktisk at jeg bliver svigtet, og jeg har ikke lyst til at snakke med min mor der hjemme om mine problemmer. jeg kunne rigtig godt tænke på at en anden voksen der kunne lytte på mig. for jeg har ikke følt mig forstået og fået den hjælp jeg har behov for. så jeg ved ikke hvem jeg skal snakke med. jeg føler mig rigtig meget alene!!! :( jeg har bare sådan brug for at blivet støttet og få hjælp!!! så jeg villle hører hvad i tror jeg kunne gøre

Svar: 

Kære Pige,

Hvor er jeg ked af at høre, at du føler, at du bliver svigtet et sted hvor du netop skulle have hjælp! Jeg vil lige sige at jeg for det første synes det er rigtig flot at du har så meget selvindsigt – at du selv kan se at du mangler at blive lyttet til og forståelse, og rigtig flot at du har mod til selv at sige, at nu skal du altså have noget hjælp! Jeg vil prøve at foreslå dig nogle forskellige du kan søge hjælp hos.

Jeg tænker på om der måske er tilknyttet en skolepsykolog til den specialskole du går på? Hvis du ikke ved det, kan du spørge en af lærerne, som vil kunne henvise dig videre til skolepsykologen. Du kan også tage til din læge og fortælle ham/hende om hvordan du har det, og måske derigennem få nogle samtaler med en psykolog.

Jeg vil også foreslå dig at kontakte børnetelefonen hos børns vilkår, hvor der sidder en voksen klar til at lytte.

Jeg synes også at du skal logge dig på vores chatrådgivning her i cyberhus, hvor de voksne der sidder klar til chat altid vil lytte, og også kan komme med nogle flere råd, hvis du har flere spørgsmål.

Jeg håber at du snart kan få den hjælp som du fortjener!

Mange tanker fra Helle.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program