Hej Cyberhus For et par år siden skar jeg i mig selv næsten hver dag. Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. Det var pga angstanfald om natten. Da jeg endelig gik til læge, fik jeg sovemedicin, og det fjernede problemet, så jeg gradvist holdt helt op. Men nu er jeg så begyndt igen. Jeg har socialangst, og når jeg bliver overvældet, ved jeg bare ikke, hvad jeg ellers kan gøre. Jeg kan ikke holde ud at trække vejret i min egen krop længere, og jeg ved, at hvis jeg skærer, går det hele væk. I lidt tid i hvert fald. Skal lige siges, at jeg får behandling, men har ikke turde spørge min psykiater om det her. Problemet er, at jeg skærer meget dybere, end jeg gjorde før, og det bløder nogengange rigtig meget. Det skræmmer mig helt vildt, for jeg vil jo ikke til at skulle på skadestuen eller noget. Og jeg har læst et sted, at din krop kan gå i chok, hvis du mister for meget blod. Jeg prøver ikke at trykke så hårdt med kniven, men jeg ryster sådan i de situationer, at jeg ikke har rigtig kontrol over det. Jeg er blevet lidt bange for at komme rigtig til skade, men jeg kan ikke lade være med at skære, så det ville være rart med nogle svar. Så hvis du ville hjælpe med at svare på, hvornår det er fysisk farligt at skære i sig selv? Jeg skærer som regel i underarmene. Hvor dybt må man ca skære? Hvad hvis jeg rammer en sene? Hvornår skal jeg syes? Hvad sker der, hvis jeg ikke bliver syet, selvom jeg skulle have været? Kan jeg bløde for meget? Det der med at gå i chok, er det rigtig? Og hvor meget blod må jeg miste, før det er farligt? Hvad skal jeg gøre i situationer, hvor jeg bliver i tvivl, om jeg har brug for behandling? Kan jeg selv behandle det? Håber du vil hjælpe med svar på mine spørgsmål. Jeg kender godt rumlen om, at det er en ond cirkel og det kun bliver værre og at jeg burde stoppe, men de fysiske konsekvenser er jeg usikre på. Ved godt at du sikkert ikke er uddannet læge, men vil du så ikke prøve at spørge nogen? Jeg kender ikke nogen, der er kvalificerede til at svare, som jeg tør spørge. Og på Cyberhus er jeg altid blevet mødt venligt, så håber du vil gøre et forsøg på at hjælpe mig. Tak, fordi I altid er her, når jeg er trist, og Cyberhus har redet mine arme fra sår mange gange, hvor det har hjulpet at blive opslugt af det gode fællesskab, der er herinde. Så tak for det. KH Zebra