Styret af kalorier og vægt.

brevkassespørgsmål

Styret af kalorier og vægt.

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 11 måneder siden

Hej. Jeg er en 15-årig pige, der efterhånden er ved at være rigtig godt træt af min tankegang i forhold til kalorier og vægt. Jeg har altid været buttet som barn, men da jeg kom i teenageårene, tabte jeg mig lidt, i takt med at jeg voksede. Jeg er lidt kraftigt bygget, og vejer 65 kilo. Jeg er 1,74 høj. Det vil sige, at min BMI ligger normal - sådan da, lidt højt. Men hvis jeg skal være ærlig over for mig selv, er det jo ikke fedt, men muskler, da jeg dyrker fitness hver anden dag. Det jeg håber I kan hjælpe med, er råd imod det, at tælle kalorier, og gå så meget op i min vægt. Jeg er MEGET styret af, at jeg tæller kalorier. Jeg har faktisk svært ved at lade være, og det irriterer mig. Jeg tænker også rigtig meget over hvad jeg har spist, og ikke mindst, hvad jeg "må" spise resten af dagen. Det fylder alt for meget - hvad vil I foreslå, for at jeg kan slappe lidt af igen? Jeg har haft samtale med en skolesundhedsplejerske, men det ønsker jeg IKKE. Jeg føler mig overhovedet ikke tilpas i rollen, som offeret det skal snakke med andre. Jeg vil helst selv, og det tror jeg godt jeg kan. Jeg vil helst heller ikke snakke med min mor/far, som jeg ellers har et rigtig godt forhold til!;) Jeg vil også nævne, at jeg har lagt slikket på hylden. Og jeg der ellers ELSKER slik! Jeg spiste ikke alt, alt for meget, men nøjedes om fredagen. Det er jeg stoppet med, da jeg simpelthen får vildt dårlig samvittighed af at have spist 4-500 kcal i slik. Det sprænger jo mit ret hårde kaloriebudget. Nogen ideer til, hvad jeg kan gøre ved det? Forresten vil jeg lige nævne, at jeg er en god, fornuftig pige, der ellers ikke har problemer. Jeg er også sikker på, at jeg sagtens kan klare det selv, med lidt hjælp/råd fra jer, til at slappe lidt af. Mvh. Cille.

Svar: 

Hej med dig...

Jeg synes det er rigtig godt du skriver til Cyberhus og spørger en voksen, når du kan mærke, at dine tanker fylder for meget.

Jeg har valgt at sende dit spørgsmål over til brevkassen "Når det gør ondt indrest inde" og det er fordi dit spørgsmål handler om at dine tanker om vægt og kalorier styre for meget i dit liv. Og det ved de rigtig meget om, så jeg tror du får det bedste svar der.

Du kan finde deres svar nden for maks 10 dage.

Hvis du har brug for en voksen lidt hurtigere, så prøv at logge på vores chat, de har også meget erfaring med tanker og kalorier.

Venlig hilsen

Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program