Knopper på undersiden af penis
Knopper på undersiden af penis
hej jeg har en masse "bumser/hudorme" eller ihvertfald knopper neden under min penis, jeg ville bare høre om det er normalt, om det vil gå væk af sig selv eller om jeg kan gøre noget for at det skal gå væk. jeg har også lagt mærke til at der vokser hår på min forhud, dem barbere jeg hurtigt af så kæresten ikke skulle lægge mærke til det.
Hej med dig
Jeg kan godt forstå du stiller det spørgsmål, for der er rigtig mange der ikke ved hvad det er for nogle knopper som vokser på penissen.
Men du kan være rolig, det er helt normalt at have dem, og de er hverken bumser eller hudorme men er noget som hedder talgknopper.
Talgknopper er noget som alle har, men ved nogle er der flere og de kan også vise sig mere tydelige end hos andre. Nogle gange forsvinder de når man bliver ældre, fordi at det er hormonerne i kroppen der styrer talg produktionen, og hormonerne får man mindre af når man bliver ældre.
Grunden til at de er der, er fordi at de producere fedt til huden, så penissen ikke udtørrer og samtidig beskytter de også mod bakterier. Så det er faktisk sundt og godt at have dem.
Du skal ikke være nervøs for at din penis er unormal. At der vokser hår på din forhud er heller ikke unormalt nu når du er kommet i puberteten. Det er nemlig helt forskellig fra person til person, hvor meget hår og hvor håret vokser frem når man bliver teenagere.
Men hvis håret irriterer dig kan du sagtens barbere det væk som du har gjort, men jeg syntes ikke du behøver at skjule det for din kæreste. Du er ved at blive voksen og derfor vokser der hår rundt omkring på din krop, det er helt naturligt så det bør ikke være flovt.
Håber du kan bruge svaret
Med venlig hilsen Paw