for helved da. det er lidt svært nogen gange, at kunne få sat nogle ord på hvordan man har det med sig selv... Hvordan skal man forklare sine nærmeste at man har brug for deres hjælp endnu engang? men at denne gang, kan man ikke selv be om den fordi det simpelthen er for svært... har her på det seneste, foretaget mig en masse valg. som er ved at skubbe mig ud i en situation, som forhelved jeg har været ude i så mange gange efterhånden. jeg var så heldig her for et par måneder siden, at starte ude på en social og sundheds skole. den har været fantastisk god for mig, da jeg har kunne sluge hvert eneste ord mine lærer har spyttet ud i timerne. og har nydt at jeg kunne betegne mig selv som en lille nørd i timerne, da det har været en pænt ny følelse for mig:). men jeg vidste på forhånd inden jeg startede derude, at jeg nok ville få det hårdt og svært, da det kun var et par måneder inden at jeg kom ud fra den psykiatriske afdeling. og det forklarede jeg også til min lærer... hun er enormt forstående og meget god at tale med hvis det har kokset en time eller en dag/uge. hun har været en stor hjælp til en masse ting. "hun forklarede mig også at jeg var en dejlig elev at have i klassen, og hun ville gerne prøve at bruge mig, til at kunne f.eks. sparke de andre til at bruge vores lektiehjælp cafe og sådan nogen ting:)".. måske lyder det lidt dukse drengs agtig/noget, men det har været nyt for mig xD og jeg har nydt det... men altså der var en grund til at jeg havde været inde på den psykiatriske afdeling, pågrund at jeg har haft mange problemer, meget med stoffer, sprut, forkerte valg generelt, og at jeg simpelthen også har gået med denne her depression som har ødelagt alt for mig.. har aldrig kunne klare noget som helst, og efter jeg havde haft min depression siden jeg var en 15 stykker.. så havde den begyndt og blive en del af mig selv min depression.. svært at sætte ord på, men altså den har altid haft med mig, og har for langtid siden efterhånden, givet den lov til at gro som den ville. / gav mig så også en del selvmords forsøg med hospital indblandet bagefter.. men altså.... det der er begyndt at slå hårdt på mig nu er.. at jeg er begyndt at give en smule op... jeg har hele denne uge, kørt hver anden dag med sprut og speed, og hårde depressioner i de dage hvor jeg skulle komme mig over det.. og ja jeg har valgt at stoppe på min skole, fordi jeg har mistet meningen med det hele :/ jeg skriver lige nu, med hårde bivirkninger af speed'en og den flaske slave jeg drak igår.. og kan allerede mærke at jeg har ændret mig psykisk, bare på denne her aften jeg havde igår.. jeg skriver fuldstændig anderledes end jeg plejer, jeg har et underligt positivt humør hvilket er MEGET underligt, og jeg hører konstant depressiv musik, (noget jeg har været god til at kunne samle sammen igennem årene) men de påvirker mig ikke som jeg plejer at få ud af det.. ensomheden er ikke så tung lige nu, og det gør at jeg er lidt ræd for hvad fanden der er sket nu.. er min depression formindsket'? det tror jeg næppe selv.. jeg havde snakket med min lærer, ude på min skole her igår morges, da hun gerne ville have en samtale med mig, og bagefter med en anden lærer /"ting,noget".. og vi snakkede, og vi kom ret pludseligt ind på en snak om alcohol. og hun sagde faktisk at hun tror jeg skulle overveje at melde mig ind til et misbrugs center... og igår kunne jeg ikke se i'den med det.. men i dag .. her og nu.. føler jeg, at jeg ærlig talt er længere ude end jeg kan bunde.. har aldrig kendt til den følelse af at jeg ikke havde mindst et "gemmested" når jeg havde brug for at, ja"gemme" mig.. og at jeg i værste ende i det mindste kunne sige det til nogen når jeg havde brug for hjælp.. men jeg har aldrig følt mig mere alene.. og det giver mig en tomhed når jeg ikke kan relater til mit nedtrykte musik.. og det jo det jeg ikke kan nu.. jeg føler mig FANDME SÅ SKIDE TOM! :O hvad fanden er det for noget? jeg føler ikke engang jeg kan få min dag til at hænge sammen. og ja er godt klar over det nok er en bivirkning af det lorte speed!! men hvad fanden skal jeg gøre lige nu? .. lidt sent jeg måske lige nævner det her,,"(og måske gentager jeg" men jeg har siden jeg stoppede på skolen, sagt til mig selv, at alle de dumme ting jeg gør nu, er for at jeg skal få det så dårligt i mit hoved, så jeg springer ud i mit aller sidste selvmords forsøg.. jeg har ikke tænkt mig at forsøge, før jeg er 100% sikker i mit valg.. men jeg har jo valgt man.. det skal ske! og meget gerne snart! men problemet er jeg er ræd for at skulle gøre det.. mest fordi jeg os er lidt doven, til at tage springet. og fordi jeg næsten ikke engang magter det.. jeg tænker faktisk ikke at jeg engang har brug for et svar fra jer.. da min tekst giver lavt mening.. men jeg ævler jo en del bullshit lige nu, så nu skal jeg give det brev her en ende.. Så jeg vil prøve at bruge nogle lidt mere overvejede ord nu, her i min sidste tekstdel.. Jeg savner et par ord.. Er bleg/blank nu. fuck det shit jeg jo bare endnu en dreng på et sidespor, og længere er den jo næsten ikke.. jeg vil ikke klage over nogen, da alt mit shit er selvforskyldt.. så hvordan kan jeg egentlig skrive til jer, og regne lidt med et svar fra jer, da jeg af erfaringer ved efterhånden, at ingen strofer, ingen linjer, ingen ord, ingenting hjælper.. jeg er bare så træt at livet, og det skal bare ende! FUUUUCKCKCKCK, jeg river mig i håret af angst, fordi jeg ikke kan beskrive en skid!!