Helved på jorden

brevkassespørgsmål

Helved på jorden

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 12 år 4 uger siden

for helved da. det er lidt svært nogen gange, at kunne få sat nogle ord på hvordan man har det med sig selv... Hvordan skal man forklare sine nærmeste at man har brug for deres hjælp endnu engang? men at denne gang, kan man ikke selv be om den fordi det simpelthen er for svært... har her på det seneste, foretaget mig en masse valg. som er ved at skubbe mig ud i en situation, som forhelved jeg har været ude i så mange gange efterhånden. jeg var så heldig her for et par måneder siden, at starte ude på en social og sundheds skole. den har været fantastisk god for mig, da jeg har kunne sluge hvert eneste ord mine lærer har spyttet ud i timerne. og har nydt at jeg kunne betegne mig selv som en lille nørd i timerne, da det har været en pænt ny følelse for mig:). men jeg vidste på forhånd inden jeg startede derude, at jeg nok ville få det hårdt og svært, da det kun var et par måneder inden at jeg kom ud fra den psykiatriske afdeling. og det forklarede jeg også til min lærer... hun er enormt forstående og meget god at tale med hvis det har kokset en time eller en dag/uge. hun har været en stor hjælp til en masse ting. "hun forklarede mig også at jeg var en dejlig elev at have i klassen, og hun ville gerne prøve at bruge mig, til at kunne f.eks. sparke de andre til at bruge vores lektiehjælp cafe og sådan nogen ting:)".. måske lyder det lidt dukse drengs agtig/noget, men det har været nyt for mig xD og jeg har nydt det... men altså der var en grund til at jeg havde været inde på den psykiatriske afdeling, pågrund at jeg har haft mange problemer, meget med stoffer, sprut, forkerte valg generelt, og at jeg simpelthen også har gået med denne her depression som har ødelagt alt for mig.. har aldrig kunne klare noget som helst, og efter jeg havde haft min depression siden jeg var en 15 stykker.. så havde den begyndt og blive en del af mig selv min depression.. svært at sætte ord på, men altså den har altid haft med mig, og har for langtid siden efterhånden, givet den lov til at gro som den ville. / gav mig så også en del selvmords forsøg med hospital indblandet bagefter.. men altså.... det der er begyndt at slå hårdt på mig nu er.. at jeg er begyndt at give en smule op... jeg har hele denne uge, kørt hver anden dag med sprut og speed, og hårde depressioner i de dage hvor jeg skulle komme mig over det.. og ja jeg har valgt at stoppe på min skole, fordi jeg har mistet meningen med det hele :/ jeg skriver lige nu, med hårde bivirkninger af speed'en og den flaske slave jeg drak igår.. og kan allerede mærke at jeg har ændret mig psykisk, bare på denne her aften jeg havde igår.. jeg skriver fuldstændig anderledes end jeg plejer, jeg har et underligt positivt humør hvilket er MEGET underligt, og jeg hører konstant depressiv musik, (noget jeg har været god til at kunne samle sammen igennem årene) men de påvirker mig ikke som jeg plejer at få ud af det.. ensomheden er ikke så tung lige nu, og det gør at jeg er lidt ræd for hvad fanden der er sket nu.. er min depression formindsket'? det tror jeg næppe selv.. jeg havde snakket med min lærer, ude på min skole her igår morges, da hun gerne ville have en samtale med mig, og bagefter med en anden lærer /"ting,noget".. og vi snakkede, og vi kom ret pludseligt ind på en snak om alcohol. og hun sagde faktisk at hun tror jeg skulle overveje at melde mig ind til et misbrugs center... og igår kunne jeg ikke se i'den med det.. men i dag .. her og nu.. føler jeg, at jeg ærlig talt er længere ude end jeg kan bunde.. har aldrig kendt til den følelse af at jeg ikke havde mindst et "gemmested" når jeg havde brug for at, ja"gemme" mig.. og at jeg i værste ende i det mindste kunne sige det til nogen når jeg havde brug for hjælp.. men jeg har aldrig følt mig mere alene.. og det giver mig en tomhed når jeg ikke kan relater til mit nedtrykte musik.. og det jo det jeg ikke kan nu.. jeg føler mig FANDME SÅ SKIDE TOM! :O hvad fanden er det for noget? jeg føler ikke engang jeg kan få min dag til at hænge sammen. og ja er godt klar over det nok er en bivirkning af det lorte speed!! men hvad fanden skal jeg gøre lige nu? .. lidt sent jeg måske lige nævner det her,,"(og måske gentager jeg" men jeg har siden jeg stoppede på skolen, sagt til mig selv, at alle de dumme ting jeg gør nu, er for at jeg skal få det så dårligt i mit hoved, så jeg springer ud i mit aller sidste selvmords forsøg.. jeg har ikke tænkt mig at forsøge, før jeg er 100% sikker i mit valg.. men jeg har jo valgt man.. det skal ske! og meget gerne snart! men problemet er jeg er ræd for at skulle gøre det.. mest fordi jeg os er lidt doven, til at tage springet. og fordi jeg næsten ikke engang magter det.. jeg tænker faktisk ikke at jeg engang har brug for et svar fra jer.. da min tekst giver lavt mening.. men jeg ævler jo en del bullshit lige nu, så nu skal jeg give det brev her en ende.. Så jeg vil prøve at bruge nogle lidt mere overvejede ord nu, her i min sidste tekstdel.. Jeg savner et par ord.. Er bleg/blank nu. fuck det shit jeg jo bare endnu en dreng på et sidespor, og længere er den jo næsten ikke.. jeg vil ikke klage over nogen, da alt mit shit er selvforskyldt.. så hvordan kan jeg egentlig skrive til jer, og regne lidt med et svar fra jer, da jeg af erfaringer ved efterhånden, at ingen strofer, ingen linjer, ingen ord, ingenting hjælper.. jeg er bare så træt at livet, og det skal bare ende! FUUUUCKCKCKCK, jeg river mig i håret af angst, fordi jeg ikke kan beskrive en skid!!

Svar: 

Kære Du,

Jeg vil lige starte med at sige, at selvom du ikke tror det, så giver dit brev faktisk masser af mening. Det afspejler og sætter ord på dine tanker, og endda på nogle meget svære tanker. Og jeg vil meget gerne prøve at give dig nogle svar.

Jeg kan godt høre på dit brev at du har det rigtig rigtig svært lige nu. Bl.a. skriver du at du føler dig alene, at du føler dig tom og at du føler at du ikke engang kan få din dag til at hænge sammen. Samtidig fortæller du at du har haft depressioner siden du var 15, og at du har problemer med stoffer, sprut og forkerte valg. Du fortæller, at du begynder at give op og at du har selvmordstanker. Det er nogle meget svære tanker og problemer du går med, og jeg kan godt forstå at det hele må virke fuldstændig uoverskueligt lige nu.

Selvom du skriver at du er træt af livet, og bare vil have at det skal ende, synes jeg også at du skriver nogle ting som fortæller mig, at det måske alligevel ikke helt er det du ønsker? Du fortæller at du var begyndt på social og sundhedsskolen, og når jeg læser det afsnit hvor du fortæller om, at du var begyndt at nyde at betragte dig selv lidt som en lille nørd i timerne, så synes jeg det lyder som om du egentlig var rigtig glad for at gå der? Og som om det gav dig mening? Du skriver også at din lærer har forklaret dig at du var en dejlig elev at have i klassen, og at hun gerne ville have haft din hjælp til at sparke lidt til de andre i forhold til lektiehjælps cafeen og andre ting. Det viser også at du var rigtig dygtig til det du lavede på skolen! Jeg synes ikke det lyder dukse-agtigt, jeg synes det lyder fedt. Faktisk synes jeg det lyder som om du lige netop var i gang med at finde ud af en vej der gav mening for dig, og som du var rigtig god til?

Det er rigtig fedt at høre at du har snakket så godt med din lærer, og det lyder virkelig til at hun har forstået dig. Jeg synes at hendes idè og dine egne tanker omkring at melde dig ind i et misbrugscenter lyder som en rigtig god plan! Og jeg synes helt klart at du skal give det et forsøg inden du bare giver op! Måske er det det der skal til, for at du rent faktisk kan begynde at få det bedre.

Du skriver at alt dit shit er selvforskyldt, og det lyder lidt som om du ikke selv synes at du fortjener at få en ordentlig hjælp. Til det vil jeg bare sige, at depression aldrig er selvforskyldt og at du fortjener at få noget ordentlig hjælp! Og selvom du har truffet nogle forkerte valg undervejs i livet, så har du sikkert haft dine grunde til at træffe de valg på de tidspunkter i dit liv. Jeg synes det lyder som om du nu er et sted i dit liv, hvor du har tænkt meget over de valg, og som om du er på vej til at kunne træffe nogle andre valg i fremtiden – og det synes jeg er meget vigtigt!

Du fortæller også, at du ikke kan forklare dine nærmeste, at du har brug for deres hjælp endnu engang. Hvorfor kan du ikke det? Jeg kan godt forstå at du synes det er svært, måske fordi du er tilbage i nogle problemer med sprut og stoffer? Måske fordi du er stoppet på din skole? Og nu kender jeg jo heller ikke dine nærmeste, men hvis du ikke forklarer dem at du har brug for deres hjælp, kan de ikke give dig den. Og måske vil de i virkeligheden gerne have muligheden for at kunne give dig deres hjælp? Jeg synes at du, selvom jeg ved det bliver rigtig svært, skal bede om deres hjælp. Måske du kan fortælle om dine tanker omkring et misbrugscenter, så de kan støtte dig i beslutningen?

Måske føler du det lidt som en nederlag at du er stoppet på skolen? Jeg tænker lidt på, om det måske også handler om at det hele er gået lidt for hurtigt? Du skriver at du næsten lige var blevet udskrevet fra psykiatrisk, da du startede på skolen. Måske har du brug for noget mere tid – og især lige nu, har du måske bare brug for at give dig selv tid til at blive afvænnet og få stofferne og sprutten ud ad dit liv, før du kan overskue også at gå i skole. Og måske vil du så kunne starte på skolen igen på et tidspunkt, når du føler dig klar.

Hvis du har brug for flere råd, eller for at snakke lidt mere om det hele, er du også velkommen til at logge dig på vores chatrådgivning. Jeg håber rigtig meget at du vil tage kontakt til et misbrugscenter og at du vil lade dine nærmeste hjælpe og støtte dig undervejs!

Mange tanker fra Helle.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program