min fars kæreste.

brevkassespørgsmål

min fars kæreste.

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 12 år 9 måneder siden

Hej pige jeg er en pige på 18 år. det hele starede omkring 2006 tror jeg. min far kom sammen med en der hed sanne som boede i Roskilde. hun havde 2 store piger på 15 og 18 år. men det var lige som om at hun ikke kunne lide mig og min lillesøster. f.eks. da vi var oppe hos hende hvor vi fik noget legetøj at lege med fordi hendes piger var blevet for store, men ligeså snart mig og min søster kom op og skændes om det så blev det bare taget fra os og vi fik det ikke med hjem som vi var blevet lovet, min far kunne ikke se hvad der var galt. indtil en dag hvor mig og min lillesøster fik "skræmt" hende væk ved at vi skændtes for meget. en dag så var hende sanne og min far ikke kærester længere, man tænkte bare YES! men alligevel var det synd for min far. nå nu til den nye kæreste. kort tid efter min far ikke havde sanne mere så fik han Majbritt og hende kan mig og min søster virkelig heller ikke fordrage! vi kan bare ikke skræmme hende væk, ja det lyder ondt, men når jeg er på weekend hos min far så blander hun sig alt for meget. jeg er rigtig følsom så jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne sige til hende at hun bare skal lukke. og jeg ved hvis jeg gør det så bliver min far sikkert bare sur fordi for ham så har kærligheden gjort ham blind, han er anderledens pga hende. nogen gange tænker jeg på at jeg bare har lyst til at skride hjem eller bare slå hende men det jo vold og jeg gider ikke blive dømt for vold. min far har sagt, hvis jeg ikke kan acceptere hans kæreste, så vil han heller ikke acceptere min kæreste. nogen gange føler jeg bare jeg intet privatliv har, alt jeg skriver på facebook ser hun og sladre videre, f.eks jeg har lige fået en kæreste, og det skal hun så sladre videre om til min farfar og farmor og de begynder hele tiden og sige at jeg skal på p-piller osv. jeg siger bare man også kan bruge gummi, så siger de bare at p-piller er sikre end gummi. og det kan jeg blive så sur over! i mine øjne er gummi mest sikre! - man bliver ikke gravid og får ikke alle mulige klamme kønssygedomme! p-piller kan svigte. hvor tit hører man lige om gummi springer eller går i stykker? ikke særlig tit! min mor blev gravid på p-piller og fik min lillesøster som er 3 år yngre end mig. mit spørgsmål er så hvad kan jeg gøre for at alt det her blanderi halløj stopper? evt. skrive et brev til min far hvordan jeg har det? jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, pleas hjælp mig. jeg ved ikke hvordan det here kan stoppe. kh. 18. år pige.

Svar: 

Kære Pige,

Jeg kan godt høre at du lyder ret frustreret over jeres situation lige nu. Du fortæller at dig og din lillesøster ikke kan fordrage jeres fars nye kæreste – og at i ikke vil acceptere hende. Det lyder til at det er rigtig hårdt for både dig og din søster, og jeg kan især godt forstå at du synes at det er hårdt at du føler at din far har forandret sig efter han har fået sin nye kæreste. Har du tænkt på om det hele ikke også er meget svært for din far? Du fortæller at han har sagt til dig at hvis du ikke vil acceptere hans kæreste, så vil han heller ikke acceptere din. Det lyder lidt som noget han kan have sagt fordi han næsten ikke vidste hvad han skulle sige til det? Kunne det ikke tænkes at han virkelig holder af hende? Og at det han ønsker allermest (men som måske er lidt svært at snakke om) er at I børn også skal kunne lide hende? Jeg synes at du skal overveje om det er nu er helt fair overfor din far at i ikke vil acceptere hende?

Jeg synes også, det måske kunne lyde som om, at det du i virkeligheden er ked af, måske ikke så meget er din fars nye kæreste, men mere de ting som du nu savner at lave sammen med din far? Bl.a. fortæller du at du føler at han har forandret sig siden han fik sin nye kæreste. Nu ved jeg jo ikke hvordan han har forandret sig? Men måske kunne det være noget med at han koncentrerer sig meget om hende, og at han måske ikke ser dig og din søster helt så meget? Eller at i ikke laver de samme ting mere? Hvis det er rigtigt, så synes jeg helt klart at du skal fortælle det til din far. Eller skrive et brev som du selv foreslår – det er en god idé. Og så fortælle ham, at det det handler om er, at du er ked af det fordi du savner ham. Og måske handler det i virkeligheden ikke så meget om at du er vred på hende?

Du fortæller dog også at hun blander sig i alt hvad du foretager dig, og at hun bl.a. ser hvad du skriver på facebook og sladrer videre, bla. til din farfar og farmor. Og det kan jeg faktisk godt forstå du synes er irriterende. Måske hun gør det fordi hun i virkeligheden bekymrer sig om dig? Men jeg kan nu godt forstå at du synes at det er for meget og du har helt ret til at ville have noget privatliv, og jeg synes det er rigtig fint at du nu vil gøre noget ved det. Jeg tror det er en god beslutning, at du vil gøre noget ved det nu, inden det går helt i hårdknude mellem jer. Jeg synes sagtens du kan tage en snak med din far om det – eller skrive det i brevet også. Jeg tror bare det er vigtigt at du holder dig til sagen om at du mangler noget privatliv, så det ikke kommer til at handle om at du ikke kan lide hende. Du kunne også overveje at tage en lille snak med Majbritt selv? – eller i kunne tage en snak alle sammen. Jeg synes det vil være helt ok hvis du siger til hende at du er  18 år og altså har brug for noget privatliv. Nu ved jeg ikke om i er venner på facebook, siden hun kan læse hvad du skriver der? Men du kunne jo også overveje at sige at du ikke har lyst til at være venner med hende der, da det er et sted du bruger til private ting og samtaler med venner og veninder.

Jeg håber at I får snakket ud om det hele, og at du og din søster med tiden kan få et godt forhold til jeres fars nye kæreste. Hvis du har brug for at snakke lidt mere om det hele, er du velkommen til at logge dig på vores chat, eller til at skrive til os igen.

 

Mange tanker fra Helle.

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program