Ædeflip efter vægttab

brevkassespørgsmål

Ædeflip efter vægttab

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 10 måneder siden

Jeg er en pige på 15 år (bliver 16 sidst i juni) først i marts sidste år aftalte mig og en veninde at vi ville begynde at løbe mindst 1 gang om ugen ind til sommerferien begyndte. Jeg var på det tidspunkt 161 cm høj og vejede 74 kg, lige efter jul var jeg begyndt at spise mindre og mere sundt og havde tabt mig næsten 2 kg. Grunden til vi ville begynde at løbe var for at blive sundere og måske tabe os lidt, min veninde var ikke overvægtig lige som mig, men ville bare gerne tabe sig lidt. Jeg løb så ca. 3 km 3 gange om ugen, i starten kunne man ikke rigtig se det på vægten, nok fordi at jeg tog muskler på, jeg plejede jo bare at ligge i min seng dagen lang og se fjernsyn, jeg kunne enligt godt lide at spille fodbold eller badminton og bevæge mig, men havde svært ved at tage mig sammen. Jeg tænkte ikke rigtig på vægten i starten da jeg begyndt at løbe for jeg var bare stolt over at jeg var begyndt at løbe, men da jeg ligeså stille begyndt at tabe mig, fik jeg blod på tanden og tænkte at nu skulle det være! Nu ville jeg tabe alle de kil der altid havde irriteret mig. De to første måneder tabte jeg 3 kg, herefter begyndte jeg at løbe længere og da vi kom til sommerferien løb jeg ca. 8 km 3 gange om ugen nu havde jeg tabte 10 kg og vejede 64 kg. Selvom mig og min venindes aftale jo stoppede her, tænkte jeg at jeg ville blive ved med at løbe og i sommerferien løb jeg næsten hver anden dag. Da sommerferien sluttede, havde jeg tabt 6 kg mere og vejede 58 kg. Jeg var tilfreds og ville ikke tabe mig mere, alle syntes det var så flot og jeg var så glad. I slutningen af sommerferien fik vi en hund, jeg begyndte at gå tur med den hver dag ca. 50 min. samtidig med at jeg stadig løb ca. 8 km 3 gange om ugen. Det endte med at jeg tabte 8 kg mere og kom ned på 50 kg. Jeg havde vel også udviklet en form for spiseforstyrrelse, jeg tænkte konstant på mad, her er hvad jeg spiste i løbet af en dag: morgen – 2 dl havregryn, 2 dl mælk med 5 rosiner og 5 mandler. Frokost – 2 skiverugbrød med i skive kyllingebryst. Aftensmad ca. 100g kartofler, 100g kød, lidt salt og 2 dl mælk. Jeg var faktisk sulten næsten hele tiden, men nægtede mig selv at spise og til sidst var det bare naturligt at sulten var der. Min mor begyndte at sige at hun syntes jeg var blevet for tynd og at jeg skulle tage på og spise mere. Jeg lovede hende hele tiden at jeg nok skulle spise mere, men jeg kunne bare ikke få mig selv til det. Det endte med at min mor forbød mig at løbe 3 gange om ugen, nu skulle jeg kun løbe 2 gange, når vi var ude og shoppe sagde min mor til mig at jeg så klam ud fordi jeg var så tynd hun sagde at hun ikke kunne holde ud at se på mig. Det gjorde så ondt når hun sagde det og jeg blev så ked af det, den mor der altid havde været efter mig og sagt at jeg skulle passe på hvad jeg spiste så jeg ikke tog mere på sagde nu at jeg var tynd og klam, hvad fanden ville hun have først var jeg for fed og så var jeg pludselig for tynd. Efter jul begyndte jeg at få ædeflip i weekenderne, jeg spiste til jeg var ved at kaste op. Jeg tog ikke på fordi jeg bare sultede mig i hverdagene og spiste meget lidt. Men nu har jeg ædeflip faktisk hverdag og har taget 6 kilo på, på 2 uger jeg vejer 58 kilo og er bare så ked af det ville ønske jeg kunne stoppe med ædeflipene og få et normalt liv. Men hvis jeg bare tager et stykke slik bliver det til 2 og 3 og så pludselig har jeg spist 20 stykker plus en masse andet i dag stod jeg for eksempel op kl. 07:30, jeg fik et ædeflip hvor jeg spiste: 1 stykke lagekage, 1 bolle med masser af smør og 6 stk. pålægschokolade, 7 stk. chokolade, 10 kammerjunker, 2 toastbrød med masser af smør og nutella, en toast med ost og peperoni, havregryn med sukker, 1 glaskakao, i stk. sandkage. Jeg ved ikke hvad der sker, jeg bliver så ked af det og føler mig så klam, jeg har ikke sagt det til nogen fordi jeg syntes det er så pinligt, hvorfor gør jeg det? Og hvad skal jeg gøre for at få det til at stoppe og få et normalt liv, jeg tænker konstant på mad, men jeg vil ikke mere! KH. Den Anonyme Undskyld at der står så meget, men det var virkeligt dejligt at komme ud med!

Svar: 

Hej med dig..

jeg kan godt forstå det var rart at komme ud med det og jeg synes det er super godt at du fik skrevet herind. Dit forhold til din krop og mad, handler meget om tanker og følelser, og hvordan du får et sundere forhold til mad og til din krop.

Derfor har jeg sendt dit spørgsmål over til brevkassen "Når det gør ondt inderst inde", fordi jeg tror du kan få et bedre svar her. Du kan finde deres svar inden for maks 10 dage.

Du er også velkommen til at kigge forbi vores chat og her kan chatte anonymt med en voksen. Måske kunne det være endnu bedre og hurtigere.

Venlig hilsen

Erroll - Cyberhus

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program