Hej Anonym

Først vil jeg sige, at jeg godt kan forstå, at du har det svært selvom din store bror ikke udsætter dig for seksuelle overgreb mere og har sagt undskyld. En af grundene til at du stadig har det rigtig svært, er at chokket stadig sidder i din krop. Der kan være flere andre grunde, eks. at du ikke har nogen at snakke med det om og at du måske stadig er lidt bange for din bror.

Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at du har svært ved at vise dine forældre, at alt ikke er ok, måske fordi du har set din far græde og fordi din mor allerede har stoppet overgrebet.

Jeg får også indtryk af, at du er optaget af ikke at bekymre dine forældre yderligere, og du måske gerne vil skåne dem for at blive mere kede af det.

Jeg synes, at det lyder som om, at din mor har hjulpet dig ved at komme hjem, da du ringede til hende og fortalte, hvad din bror gjorde. Jeg synes også, at dine forældre lyder som om, at de tager overgrebet rigtig alvorligt, både ved at gøre noget og blive ked af, at deres børn har det skidt.

Det giver mig grund til at tænke, at de gerne vil lytte på dig og hjælpe dig, når du har det slemt nu. Måske ville de blive mere kede af det, hvis de fandt ud af, at du er så bekymret for at gøre dem kede af det, at du skjuler dit behov for hjælp?

Jeg får også indtryk af noget helt tredje, og det er af dig.  Jeg tænker, at du er en modig pige, som stoler på din egen fornemmelse af, at noget er helt galt, når din bror føler på dig om natten og beder om din mor om hjælp til at stoppe det. Jeg ville ønske at jeg kunne spørge dig, hvordan du mon vidste, hvad du skulle gøre? Hvordan fandt du frem til at stoppe din bror og ringe til din mor? Jeg ville også gerne spørge dig, hvilke erfaringer du har med at tale med din mor om alvorlige og svære ting?

Du har også fundet modet til at fortælle din veninde om, hvordan du har det og at du skærer i dig selv, hvordan mon du vidste, at hun var en god veninde at tale med?

Det lyder som om, du har en god og klog veninde og det er et godt råd, hun har givet dig.

Jeg synes, at du skal starte med at tale med dine forældre og fortælle dem, at alt ikke er godt. Måske kan du vise dem, det du har skrevet til brevkassen? Måske du endda kan vise dem, hvad jeg har skrevet til dig.

Du har brug for hjælp til at kunne lægge overgrebene bag, lige nu bærer du en alt for tung byrde på dine skuldre. Det er vigtigt, at du ikke tror, at du skal klare det alene. Jeg håber, at du vil snakke med din mor og far om det, men du skal vide du også er velkommen til at kontakte AlbaHus, hvis du har brug for at snakke mere, inden du er klar til at snakke med dem.

Jeg håber, at du kan bruge  mit svar.

De bedste hilsner
Lene