Hej. Jeg er begyndt at frygte, at jeg har en depression.. Grundet dette er, at jeg i længere tid har følt mig meget trist og til overs i hverdagene. I weekender og ferier har jeg det godt, fordi jeg da kan være sammen med min kæreste, som jeg er i et langdistanceforhold med. Men lige for tiden er jeg bange for at miste ham, fordi han siger jeg de sidste 3 ugers tid har været meget sur og tvær og ikke tænkte på andre end mig selv, og at han er bange for at jeg har ændret mig, fordi jeg ikke plejer at være sådan. Er normalt meget glad og omsorgsfuld. Men det er rigtigt nok. Jeg har haft det meget neutralt i skolen som altid, har ikke nogen virkelig venner på skolen, men lige så snart jeg kom hjem har jeg følt mig fandens deprimeret og alene. Jeg har ikke mega mange venner, min bedste veninde er røget på antidepressive og er meget afvigende for tiden, og min bedste ven bor tre kvarter i bus væk fra mig. Jeg plejer at skrive med nogle venner fra landet over efter skole over nettet, men jeg har følt mig uønsket og ikke turde skrive, i frygt for at irritere dem. Også dem der ellers altid er der for mig, og som jeg har kendt i op til 3 år. Der er skal også alt for lidt til, for at jeg bryder sammen. Taber jeg et glas der går itu, bryder jeg grædende sammen. Hvis noget ikke vil virke for mig, bryder jeg sammen. Kommer jeg i snak med en cool person som hurtigt afviger, føler jeg mig så forkert og udenfor. Bare jeg får en finger i klemme bryder jeg i gråd. Og de følelser fylder meget i mig for tiden, fordi jeg ikke har overskud til at lave noget for tiden. Plejer ellers at gøre ting som at handle ind, cykle osv. for at lave noget efter skole, men jeg har ikke haft overskuddet. Har knap nok kunne overskue at ringe til min egen moster. Har troet at det var pga. mine p-piller, fordi de er et meget nyt mærke og derfor fyldt med hormoner, så jeg har droppet dem og fået nogle nye piller, som min læge anbefalede. Han sagde, at de nok ville få mig til at blive glad igen, men hvis jeg stadig er deprimeret efter 3 måneder, skal jeg komme igen til "en lille snak", så jeg gætter på han også mistænker en slags depression. Min mor har haft en depression i snart et halvt år, og er først ved så småt at komme sig over den nu, og min far tager også antideprissive. Jeg har hørt at man selv har større risiko for at blive deprimeret, hvis én tæt på en selv er det, så derfor frygter jeg det også. Men er frygtelig bange for konsekvenserne hvis jeg har en depression, fordi min kæreste siger, at han ikke er sikker på han kan klare at jeg skal være så tvær konstant. Vi har været sammen i et år her i juli, og han er den eneste jeg har og som virkelig lytter og bekymrer sig om mig, så jeg ville nok bryde mere eller mindre sammen hvis han gik fra mig... Jeg har tjekket > http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/depressionssymptomer.htm < for symptomer for depression, og det fik mig til at skrive herind, fordi meget af det matcher.. Har nemlig heller ikke lyst til sex mere, selvom min kæreste og jeg ellers har et fantastisk sexliv, jeg har meget svært ved at sove, og den sidste uges tid har jeg været sulten, men ikke haft lyst til at spise overhovedet. Håber virkelig på lidt rådgivning. Please.