angst anfald

brevkassespørgsmål

angst anfald

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 9 måneder siden

hej mit store problem er at da jeg var 7 døde min far af kraft og jeg har aldrig haft en rigtig faderfigur. min mor har haft en del kærester som jeg aldrig har kunne knytte mig til på nogle måder. men nu har jeg udviklet angst anfald. nogle gange hvis jeg bliver en smule trist eller kommer i en sitation hvor det ikke lige går som jeg ville ønske begynder jeg at ryste og alt bliver en form for sort.. jeg kan godt se det er ikke det. men jeg bliver ekstrem ked af det og agressiv, ikke på andre for jeg er virkelig problem-sky. jeg kan godt huske hvad jeg gør men kan overhoved ikke styre mig selv når det sker. jeg begynder at ryste og løber for det meste min vej. der er kun få som har set mig få en af de her anfald. de bliver også super bange..og det gør mig meget ked af det. jeg er så bange for at en dag vil jeg gøre noget som jeg virkelig fortryder. jeg gør næsten altid skade på mig selv når jeg har det sådan. en gang spurgte min ven mig hvad jeg tænkte på da jeg fortalte hende at jeg var ved at få et anfald og det eneste jeg sagde var at jeg skulle ud på den store vej.... jeg er så bange for at hvis hun ikke havde ringet til min gode drenge ven at jeg var løbet der ud hvis han ikke havde holdt mig fast. jeg skal på efterskole her efter sommerferien og er bange for hvis jeg får et anfald der eller de finder ud af jeg har det, at de så vil smide mig ud af skolen. er der måske et sted hvor man kan få hjælp for det? det skal helst gå ret hurtigt for jeg har fået flere og flere af de her anfald på det sidste!

Svar: 

Normal
0

21

false
false
false

DA
X-NONE
X-NONE

MicrosoftInternetExplorer4

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
line-height:115%;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri","sans-serif";
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}

Kære du.

Tak for dit brev. Det er godt, du har skrevet herind, for så har du delt dit problem med andre og det er første skridt på vejen mod en bedring af din situation. Jeg kan godt forstå, at du har det skidt. Du tænker på din far og savner en faderfigur i dit liv. Du er samtidigt i en alder, hvor der stilles større og større krav til dig. I skolen skal der laves flere lektier, der skal bestås en afgangsprøve osv. Din krop er stadig under udvikling og det kræver kræfter. Især hjernen udvikles i de sene teenageår og det kan give mange en følelse af træthed og måske også tristhed, fordi man ikke føler, at man kan leve op til alle omgivelsernes krav til én.

At du bliver ked af det og aggressiv tyder på, at noget ikke er, som det burde være. Du har brug for at komme ud med nogle negative følelser, som rumsterer inde i dig og dine anfald er en måde at klare det på. Det er ikke sikkert, at det er din manglende faderfigur, som er årsagen til dine anfald. Der kan være andre ting i dit liv, som også spiller ind, når du får anfaldene.

Jeg synes, at du skal forsøge at tænke over, hvad der udløser dine anfald – skriv det ned og se, om du kan finde en sammenhæng mellem anfaldene og det, som starter dem. Du skriver, at du får anfald, når du bliver trist eller når tingene ikke lige bliver, som du ønsker. Du skriver også, at du er konfliktsky. Måske hænger disse to ting sammen. Jeg tænker, at hvis du f.eks. ikke får reageret på noget i din hverdag, som påvirker dig negativt, vender du følelserne indad i stedet og bliver trist og aggressiv. Da disse følelser skal ud på den ene eller den anden måde, reagerer du ved at få dine anfald. Når du finder frem til, hvad der udløser dine anfald, kan du bedre tage hånd om dem og forsøge at reagere på en anden måde end ved at få et anfald.

Som jeg læser dit brev, synes jeg at du skulle tage kontakt til en psykolog eller en psykiater. En psykolog kan tale med dig om dine problemer og hjælpe dig med at finde en løsning, så du kan håndtere dine anfald. Han/hun kan også hjælpe dig med at undgå at få anfald fremover. Besøg hos en psykolog koster penge, men måske kan kommunen eller din mors forsikring give tilskud.

En psykiater kan du også tale med om dine problemer. Han/hun er uddannet læge og har specialiseret sig i psykiske problemer. En psykiater kan hjælpe dig medicinsk ved at du får noget medicin, som umiddelbart hjælper på dine symptomer, så du ikke får anfald. Men årsagen til dine anfald fjernes ikke med medicin. Du er nødt til også at have nogle gode samtaler med psykiateren eller en psykolog samtidigt. Det er gratis at gå hos en psykiater. Du skal dog selv betale den medicin, som psykiateren evt. udskriver til dig. Din læge kan henvise dig til en psykiater.

Uanset om du vælger den ene eller den anden mulighed, er det vigtigt, at du får talt med nogen om din situation. Især det, at du er bange for at få flere anfald. At du er bange for, hvad du kan finde på at gøre ved dig selv. Du skriver ikke, hvordan du gør skade på dig selv under et anfald, men det er meget vigtigt, at du undgår at gøre skade på dig selv. Det gavner ikke nogen.

Som jeg forstår det, har du nogle gode venner, du kan tale med om din situation. Det er guld værd at have mennesker omkring sig, man kan snakke med. Kan du også tale med din mor om det? Det er vigtigt, at hun ved, hvordan du går rundt og har det. Måske kan hun også hjælpe dig ved at lytte og give dig gode råd til, hvordan du kan klare dine anfald.

Med hensyn til din efterskole, tror jeg ikke, at de smider dig ud, når de opdager dine anfald. Men de får måske brug for hjælp til at håndtere anfaldene, så de kan hjælpe dig bedst muligt. Det kan også godt være, at du slet ingen anfald får, mens du er på efterskole. Nogle gange ser man nemlig, at folk forandrer sig, når de kommer til et nyt miljø, hvor der sker andre ting omkring dem, end de er vant til hjemmefra. Jeg synes, du fra starten af skal fortælle folkene på efterskolen om dine anfald. På denne måde er de forberedt og kan hjælpe dig bedst muligt, når og hvis du får et anfald, mens du er på efterskole.

Jeg er sikker på, at dine anfald med tiden vil blive færre og måske helt vil forsvinde. Du skal dog have hjælp til at håndtere anfaldene. Derfor vil jeg foreslå, at du taler med din mor og at I sammen finder ud af, om det er en psykolog eller en psykiater, du skal gå hos.

Hvis du ønsker at gå hos en psykolog, skal du og din mor kontakte en og samtidigt forhøre jer hos kommunen, om der gives tilskud til psykologbehandling af unge i din situation.

Ønsker du at gå hos en psykiater, skal du kontakte din læge og fortælle ham/hende om din situation. Du skal bede om at blive henvist til en psykiater.

Jeg vil slutte af med at ønske dig alt muligt held og lykke fremover. Jeg er sikker på, at du med tiden vil få bugt med anfaldene. Lige nu gælder det om, at du får hjælp til at håndtere dine anfald, når de opstår. Søg derfor hjælp og lad tiden arbejde for dig. Så vil du snart opleve en bedring.

Mange hilsner

Linda

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program